Græske Daimoner

Graierne: Oversat betyder ordet “de gamle kællinger” og var en gruppe af 3 havuhyrer. Deres navne var Pemphredo, Enyo og Deino og var alle født som gamle. De er døtre af Ketos og Phorkys og søstre til Skylla og Gorgonerne. Tilsammen havde de kun et øje og en tand. Begge dele blev engang røvet fra dem af Persues indtil de viste ham vejen til nymferne.

Harpier: Disse har fået deres egen side. Link: Harpier

Keres: Dødsdaimonerne, som de også kaldes, er onde ånder af hunkøn, som skaber ulykker og holder til i Hades. Ordet har to betydninger. Enten “de dødes sjæle” eller “skæbne”. De havde skarpe kløer og tænder som de brugte flittigt. Af mulige ulykker de kunne finde på at udsætte en dødelig for var der f.eks. blindhed og alderdom. Hesiod kalder dem nattens døtre og de siges at være søskende til døden og søvnen.

Muserne: Disse har fået deres egen side. Link: Muserne

Nymfer: Disse har fået deres egen side. Link: Daimoner – Nymfer

Satyr: Dette er den mandlige udgave af en Nymfe. De var bukke agtige skabninger med skikkelse af et menneske. Ligesom bukken var de udstyret med horn og i stedet for fødder havde de en buks hove. Endvidere havde de hale og øre som en hest. Satyrer er altid på udkig efter Nymfer og når de får fat i en, behandlede de hende meget håndfast. Til tider undslap Nymferne hvorefter de gjorde grin af satyrerne. En af de mere fremtrædende Satyrer var Pan.

Silén: Silén er en ældre form for Satyr, er faktisk blevet sagt at de kunne være Satyrernes fader. Han har en hests hale og hove. For det meste er han mere interesseret i at drikke vin end at jage Nymfer.

Sirener: Disse var fugle med kvindehoveder. De var døtre af Acheloos og var beslægtet med Kererne. Deres tilholdssted er på farlige skær på havet hvor de her synger en så fortryllende sang for at lokke sømænd ind. Her ville deres skibe blive knust og sirenerne ville æde deres ofre. Omkring skærene ligger der mange forliste skibe og ofrenes knogler ligger i en dynge under de syngende fugle. Sirenen stammer fra Ægypten og kom så til Grækenland omkring 700 f. kr. I vores tid ser vi havfruer som værende efterkommere efter Sirenerne.