Alsvin: Dette var en af de heste som trak vognen med solen hen over himlen.
Audhumle: Dette var en hellig ko der opstod ved verdens skabelse af et dryp fra tågen over Ginnungagap. Audhumle nærede Ymer med fire strømme af mælk fra dens yver. Selv ernærede den sig ved at slikke de salte isblokke. På tre døgn slikkede den guden Bure frem fra en isblok. Første dag kom håret frem, anden dag hovedet og på tredje dagen kom resten af guden frem.
Blodighove: Blodighove var Frej’s hest som hverken frygtede røg eller ild. Senere fik Skirner hesten efter at have fået Gerd til at gifte sig med Frej.
Dain: Dette var en af fire hjorte der levede i Yggdrasil’s krone hvor de spiste af dets blade.
Duneyr: Dette var en af fire hjorte der levede i Yggdrasil’s krone hvor de spiste af dets blade.
Duratro: Dette var en af fire hjorte der levede i Yggdrasil’s krone hvor de spiste af dets blade.
Dvalin: Dette var en af fire hjorte der levede i Yggdrasil’s krone hvor de spiste af dets blade.
Fafner: Denne har fået sin egen side. Link: Fafner
Fenrir: Denne har fået sin egen side. Link: Fenrir
Freki & Geri: Dette var et ulvepar og to af Odins ledsagere. De ledsagede ham sammen med ravnene Huginn og Muginn. Deres føde bestod hovedsageligt af Odins mad da denne kun drak mjød. Freki og Geri menes at betyde “den grådige og den gerrige”.
Garm: Garm var Hel-hunden og en dæmon. Ved floden Gjall i underverdenen vogtede den indgangen til Hel. Her kastede den sig gøende over enhver som nærmede sig. Den blev beskrevet som firøjet og med en blodig hals. Ved Ragnarok kæmpede den mod Tyr hvorved de begge døde.
Grane: Dette var en hest som kunne bære 2-3 gange som en almindelig hest. Den tilhørte Sigurd Fafnerbane som brugte den til at transportere det guld på som han tog efter at have slået Fafner ihjel.
Grendel: Denne har fået sin egen side. Link: Grendel
Guldtop: Dette var en hest som tilhørte Heimdal og som eftersigende var den hest som bragte ham til Balder’s ligfærd.
Himinrod/Himinhrjod: Dette var jætten Hymer’s store okse/tyr med måneformede horn. Thor brugte oksens hoved som madding.
Huginn & Muninn: Huginn og Muninn var Odins to ravne som ledsagede ham sammen med ulvene Freki og Geri. Efter hver flyvetur over Midgård ville Huginn og Muninn hviske Odin i øret om hvad de havde obseveret. Huginn menes at betyde tanke og Muninn menes at betyde minde. Andre navne: Hugin & Munin.
Midgårdsormen: Midgårdsormen er en dæmonisk kæmpeslange, som lever i Verdenshavet rundt om Midgård. Der siges det at den ligger i ring og bider sig selv i halen. Samtidig forårsager den voldsomme stormfloder med sine bevægelser. Den er søn af Loki og Jættekvinden Angrboda. Endvidere er den broder til Fenrir og Hel. Det blev sagt at Thor ville knuse dens hoved ved Ragnarok men ville selv blive dræbt af dens ånde.
Månegarm: Dette var en ulv og søn af Fenris og Jarnsaxa. Eftersom det blev sagt at han forfulgte månen for så i sidste ende at sluge den, menes han at være den samme som Hate.
Nidhug: Nidhug var en slange der holdt til ved Hvergelmir brønden. Der gnavede den af asken Yggdrasils rod. Desuden åd den lig og sugede blod fra de døde. I askens krone sad en ørn som Nidhug var uvenner med. Egernet Ratatoskr løb imellem roden og kronen med bud som holdte deres uvenskab ved lige.
Ratatosk: Dette var egernet som boede i Yggdrasil. Den brugte dagligt al sin tid på at fare fra toppen til bunden af træet og tilbage igen. Dette gjorde den for at sprede hvad nedsættende ørnen og Nidhug havde hver især at sige om hinanden. På denne måde fik egernet vedligeholdt ufreden mellem de to. Netop grundet dens sladder var Ratatosk(r) foraget af Nordboerne.
Rimfaxe & Skinfaxe: Disse har fået deres egen side. Link: Rimfaxe & Skinfaxe
Sleipnir: Sleipnir eller Slejpner som den også kaldes var Odins ottebenede hest. Den er født af Loki, der engang omskabte sig til en hoppe og derpå blev bedækket af den fyrige hingst Svadilfari. Sleipnir er den hurtigeste hest i verden. Den løber lige godt i luften og på vandet som på jorden. Da Hermod tog til Hel for at prøve at redde Balder, red han på Sleipnir.
Svadilfari: Denne har fået sin egen side. Link: Svadilfari
Særimner: I Valhal havde man en galt som hver dag tjente som føde for de døde krigere. Køkkenchefen Andrimner kogte galten i kedlen Eldrimner hvorefter den blev serveret. Ligegyldig hvor meget der blev spist var der altid rigeligt med kød, i det der for hver luns kød der blev skåret, voksede en ny ud. Morgenen efter kom Særimner så til live igen for at blive spist igen om aftenen.
Vætter: Overnaturlige væsner eller ligefrem mindre guddomme hvilket kunne være f.eks. nisser, alfer, trolde, bjergfolk eller sågar dværge. Typisk blev de afbildet med hul i ryggen, med vinger eller fiskehale. De var enten meget små eller store som jætter. Nisser afbildes ikke meget anderledes end vi kender det i dag. Vætter var gode af natur og gjorde man godt gjorde de også. Gjorde man ikke … Ja så var de drilagtige.