Herakles eller Herkules som han er kaldt på dansk var den mest betydelige og vigtigste helt i græsk mytologi.
Desuden blev han anset som værende en frelser, en skytspatron mod alt ondt og en kulturbringer. Som det over/gudemenneske han var, blev han en personifikation på kraft, tapperhed og mod.
Han var søn af Zeus og den dødelige Alkmene. Pga. Hera’s jalousi blev Herakles udsat for en del prøvelser hvoraf den første startede med at han skulle vælge mellem dyd og last. Han valgte den første. For en tid var han i tjeneste hos Omphale, deltog i kampen mod giganterne, dræbte Prometheus’ ørn. I et anfald af sindsyge, forårsaget af Hera, dræbte Herakles også sin hustru Megara og deres tre børn.
Som straf for mordet på hans egen hustru kom han til Eutystheus, konge af Tiryns hvor han kom igennem de berømte 12 arbejder. Disse 12 arbejder konsoliderede den guddommelige orden på jorden.
Herakles valgte derefter en ny hustru; Deianeira. Herakles’ fjende Nessus snød Deianeira i det han sagde at hans blod kunne bruges som salve så Herakles ville have evig kærlighed for hende. I virkeligheden var det en gift og da Herakles tog kappen på som hun havde smurt det med var han nødt til at vælge døden.
Netop som Herakles kastede sig på bålet for at dø blev han taget til Olympen. Her fik han så en ny hustru; Hebe. Herakles’ attributter var hans kølle og skindet fra den nemæiske løve. Navnet Herakles menes at betyde “Hera’s fryd”. Herakles blev sat på himlen som
stjernebillede knælende i kamp mod dragen Ladon.

Herakles’ 12 arbejder

De 12 arbejder associres med de 12 dyrekredstegn og symbolicerer vejen til udødelighed.