Agamemnon var søn af Atreus og konge af Mykene. Hans broder Menelaos var derimod konge af Sparta. Han var selv gift med Klytaimnestra og hans broder med Helena.
Agamemnon indkaldte til felttog med Troja da hans svigerinde Helena (Menelaos’ kone) flygtede til denne by sammen med Paris. Dette var den egentlig årsag for krigen og på den tidsalder mere end rigelig grund til at føre krig. Da den græske flåde blev opholdt af modvind på vejen bestemte Agamemnon sig for at ofre sin datter Iphigeneia til gudinden Artemis. Han sendte hende derfor til Aulis under det påskud at hun skulle giftes med den græske helt Achilleus. Artemis reddede dog hende lige inden ofringen startede og førte hende væk.
Klytaimnestra mistede derved sin datter hvilket hun aldrig tilgav Agamemnon. Under Troja’s ti-årige belejring tog hun sig derfor en elsker og efter Agamemnon’s hjemkomst indfangede hun ham med et net og gjorde ham til et let bytte for hendes elsker.