Grif

Griffen var et mægtigt og stærkt væsen. Den halvdel der var en løve var 8 gange større end en normal løve og ørnedelen 100 gange mægtigere. Den levede primært i bjergene hvor den let
kunne skjule sig for uvelkomne gæster.
Griffen var så stærk at den kunne bære en hest med rytter og
flyve væk med ham. De blev nogle gange brugt som gudernes ridedyr som f.eks. med hævngudinden Nemesis der havde en vogn der blev trukket af flyvende griffe.
Det var meget almindeligt at bruge dele fra griffens krop som
talismaner. Dens kløer mente man blev sorte ved berøring af gift.