En Basilisk var
et stort væsen, der var dels slange, dels hane, og siges at skulle have giftige
hugtænder. Selvom den havde en hane’s vinger fløj den nu ikke særlig godt. Fødslen af
et sådan væsen, krævede en 7-årig hane, der når Sirius stod højest på himlen skulle
lægge et æg. Dette æg, som var kugleformet og dækket af en tyk membran, skulle så
udruges af en tudse. Udrugning tog hele 9 år.
En Basilisk kunne nå en umådelig størrelse og leve mange hundrede
år. Da andre slanger frygtede den, blev den kaldt for “slangernes konge”.
En Basilisk kunne dræbe på flere forskellige måder. Det kunne den
gøre ved dens ånde, der kunne afsvide jorden. Ved at se dens ofre i øjnene, i det dens
blik var dødbringende. Det siges at deres ofre simpelthen døde af skræk. Andre af disse
væsner brændte alt hvad de kom nær.
Faktisk var der kun en ting en Basilisk frygtede, og det var en
galende hane. Begyndte en hane at gale, flygtede Basilisken simpelthen. For at kunne slå
dette væsen ihjel måtte man medbringe et spejl og få dem til at møde deres eget blik.