Eos var datter af Titanerne Hyperion og Theia.
Hun var gudinde for morgenrøden. Ligesom hendes broder Helios havde hun en hestetrukken vogn men for at vise at hans status var højere havde han hele fire heste. Eos blev ofte forestillet komme kørende i sin vogn over himlen lige før solopgang.
Eos var meget glad for mænd og fik derved et ry for lidenskab. Hun
var dog mest glad for den smukke Tithonos som hun bad Zeus gøre udødelig. Eos glemte i midlertidig at bede om evig ungdom og sad derfor til sidst tilbage med en gammel og hjælpeløs elsker. Forskellige myter fortæller hvordan hun låste ham inde i
soveværelset eller at han blev til en cikade hvis klagende sang aldrig hørte op.