Dette var en gud for frugtbarhed, ekstase og vin. Han var en søn af Zeus og Semele. Han blev af den skinsyge Hera slået med vanvid og strejfede derfor rundt i landet.
Under hans strejfen var han smykket med efeu og laurbær. I hans følge var der nymfer, mænader, satyrer og silener.
I Frygien blev han befriet af sit vanvid af modergudinden Kybele.
Bacchus eller Bakchos var identisk med Dionysos. Hans navn menes at betyde “larmen” eller “skrigen”.
