Del på Facebook

Odin

Odin som betyder "Den rasende" eller som bar tilnavnet "Wuotan" var gud for mange ting. Han var himmelgud, krigs- & dødsgud, gud for runevisdom, skytsgud for Skjalde, gudernes fader, øverste blandt Aserne og "Alfader". Som stormgud var han anfører for Wuotanes her.

Odin var søn af urjætteparret Borr og Bestla. Desuden var han broder til Vile og Ve, som han skabte de første mennesker Ask og Embla sammen med. Hans hustru var Frigg med hvem han fik børnene Balder, Høder og Hermod. Odin havde dog flere børn end det. Med Rind fik han Vali, med Gridr fik han Vidar og med Jörd fik han Thor.

Odin bor på borgen Valhal  hvor væggene er lavet af spydskafter og taget er tækket med gyldne skjolde. Endvidere er Valhal forsynet med 540 porte der er så brede at 800 krigere på en gang kan gå gennem hver af dem.

Da Odin ville drikke af Mimers brønd måtte han sætte sit ene øje i pant og mangler derfor det ene. Efter Mimer blev halshuggede har Odin brugt hovedet til at rådføre sig med. Endvidere havde han på hans skuldre ravnene Huginn og Muninn, der hver dag fløj ud i verden og hver aften kom tilbage og fortalte Odin hvad de havde set. Odin havde også den 8-benede hest Slejpner, som han brugte, når han skulle på rejse. Slejpner løb lige godt i luften, på havet og på jorden og med en fantastisk fart.

Onsdag er Odins dag.

Links: Odin's Navne


Sidst Opdateret: 05-02-2017 13:15:30
Copyright © 2002 - 2017 Nathali Eg