{"id":537,"date":"2023-02-11T18:23:06","date_gmt":"2023-02-11T18:23:06","guid":{"rendered":"https:\/\/natsunivers.dk\/mytes\/?page_id=537"},"modified":"2023-02-26T06:50:24","modified_gmt":"2023-02-26T06:50:24","slug":"herakles-12-arbejder","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/natsunivers.dk\/mytes\/?page_id=537","title":{"rendered":"Herakles’ 12 arbejder"},"content":{"rendered":"\n
\n
\n

1. Den Nem\u00e6iske L\u00f8ve:<\/strong> I byen Nemea syd for Korinth huserede en m\u00e6gtig l\u00f8ve som var afkom af Tyfon. L\u00f8vens skind var us\u00e5rligt og l\u00f8ven kunne derfor ikke dr\u00e6bes med pile. Herakles tr\u00e6ngte ind i dens hule og nedlagde den dels med sine bare n\u00e6ver, dels med sin k\u00f8lle. Efter drabet fl\u00e5ede Herakles skindet af den d\u00f8de l\u00f8ve og h\u00e6ngte det om sin krop. Hovedet trak han ned over sit eget s\u00e5dan at hans ansigt stirrede ud. Da han pr\u00e6senterede sig for sin herre Eurystheus blev han i forf\u00e6rdelse forbudt adgang til kongeborgen.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

2. Den Lern\u00e6iske Hydra:<\/strong> I det sydlige Argolis l\u00e5 det sumpede omr\u00e5de Lernae hvor s\u00f8slangen Hydra holdte til. Hele ni hoveder havde den og blev anset som v\u00e6rende en landeplage for Argolis i det den overfaldt b\u00e5de mennesker og dyr. Med sv\u00e6rd angreb Herakles den men for hvert hoved han huggede af voksede der to nye ud. Under kampen sendte Hera en k\u00e6mpekrebs (krabbe) der bed ham i h\u00e6len. Denne tr\u00e5dte han p\u00e5 og kaldte da p\u00e5 sin nev\u00f8 Iolaos for hj\u00e6lp. Iolaos satte ild p\u00e5 en skov hvor Herakles brugte de br\u00e6ndende stammer til at svide hovederne med. Hydraen sank til sidst sammen og Herakles begravede det midterste og ud\u00f8delige hoved under en klippesten. Galden fra Hydraens d\u00f8de krop brugte han til at bestryge sine pile med da de s\u00e5 ville for\u00e5rsage uhelbredelige s\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

3. Den Keryniske Hind:<\/strong> I Arkadien ved floden Kerynitis fandtes der en hind med gyldent gevir og hove af bronze. Selvsagt var hinden meget sj\u00e6lden og var derfor blevet viet til gudinden Artemis. Det siges om hinden at det kunne springe s\u00e5 hastigt som vinden. Denne hind ville Eurystheus gerne se om bad derfor Herakles om at fange den og bringe den til ham levende. I et helt \u00e5r forfulgte Herakles den for s\u00e5 til sidst at fange den. Eftersom at hinden tilh\u00f8rte Artemis slap han den dog fri senere. Enkelte fort\u00e6llinger beretter at han dr\u00e6bte den med et spyd.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

4. Det Erymantiske Vildsvin: <\/strong>I mange gamle gr\u00e6ske myter optr\u00e6der vildsvinet som v\u00e6rende en plage og dette er ingen undtagelse. P\u00e5 bjerget Erymanthos p\u00e5 Peloponnes h\u00e6rgede et vildsvin som Eurystheus bad Herakles fange og bringe til ham i live. Herakles fik drevet vildsvinet ud p\u00e5 en tilsneet mark hvor det l\u00f8b sig tr\u00e6t. Her l\u00f8ftede Herakles vildsvinet op p\u00e5 hans skuldre og tog tilbage til kong Eurystheus, Man m\u00e5 huske at Eurystheus ikke regnede med at Herakles ville klare disse pr\u00f8velser s\u00e5 da han s\u00e5 vildsvinet sprang han r\u00e6dselsslagen ned i en forr\u00e5dskrukke (pithos). Andre fort\u00e6llinger beretter at Herakles kom sl\u00e6bende med vildsvinet og n\u00e6rmest h\u00e6ldte det ned i krukken til Eurystheus.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

5. De Stymfaliske Fugle:<\/strong> I Stymfalos i Arkadien boede der en folk rovfugle ved en s\u00f8 hvor de levede af menneskek\u00f8d. Vingernes svingfjer brugte de som pile mod b\u00e5de mennesker og dyr. Rovfuglene var kloge og forstod at gemme sig. Herakles havde dog f\u00e5et en kobberskralde af gudinden Athene og da de h\u00f8rte denne kom de frem fra deres skjul. Herakles kunne nu sende sine d\u00f8delige pile mod dem. Nogle enkelte fort\u00e6llinger beretter at han kvalte dem.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

6. Augiasstalden: <\/strong>Igennem lange tider havde kongen af Elis, Augias ikke f\u00e5et muget ud i sine stalde. Derfor aftalte han med Herakles at han skulle g\u00f8re det men at han kun m\u00e5tte bruge en dag. Skulle arbejdet lykkes ham ville han f\u00e5 en tiendedel af kongens kv\u00e6g. Herakles klarede arbejdet i det han sendte Alfeiosfloden gennem stalden og p\u00e5 den m\u00e5de fik skyllet al affaldet ud. Myten er en af de yngste i sagnstoffet og der er derfor flere meninger om hvordan Herakles klarede opgaven f.eks. mener nogle at han bar affaldet ud i en kurv.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

7. Tyren fra Kreta: <\/strong>P\u00e5 Kreta l\u00e5 den store labyrint, Labyrinthos som husede uhyret Minotauros. Dette uhyre bad kongen af Mykene, Herakles om at fange og aflevere. Opgaven var sv\u00e6r For selv hvis man fandt Minotauros virkede det n\u00e6rmest umuligt at komme ud af Labyrinthos igen. Herakles tvang dog Minotauros i kn\u00e6 med hans bare n\u00e6ver hvorefter han slog en strikke og dens mule og forben.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

8. De Thrakiske Heste:<\/strong> I Thrakien levede Bistonernes konge Diomedes. Denne konge havde et firspand af menneske\u00e6dende heste som han j\u00e6vnligt fodrede med menneskek\u00f8d. Af Eurytheus fik Herakles til opgave at hente disse vilde heste til Mykene. Der findes adskillige beretninger om hvordan Herakles klarede opgaven. En beretning fort\u00e6ller at Herakles t\u00e6mmede hestene ved at lade dem \u00e6de deres egen herre. Herefter f\u00f8rte han dem til Mykene hvor de blev viet til gudinden Hera af Eurytheus. Det blev fortalt at der p\u00e5 Alexander den stores tid stadig fandtes efterkommere af de vilde heste. Andre beretninger mener at Herakles dr\u00e6bte Diomedes i kamp i stedet for at give ham til hestene. I det \u00e6ldste vasemaleri er hestene bevinget og Herakles klarer opgaven ved at l\u00f8be dem op.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

9. Amazonekampen: <\/strong>Den mest ber\u00f8mte kamp mod de vilde barbariske kvinder Amazonerne, var Herakles\u2019 kamp. Amazonernes dronning Hippolyte havde f\u00e5et et b\u00e6lte af krigsguden Ares. Dette b\u00e6lte \u00f8nskede Eurystheus\u2019 datter sig og Herakles blev derfor sendt afsted efter det. Hippolyte tager imod Herakles og hans krigere og indvilliger i at give ham b\u00e6ltet uden kamp. Den skinsyge Hera udspreder i midlertidig det rygte at Herakles har i sinde at bortf\u00f8re Hippolyte og Amazonerne rejser sig til forsvar. Hippolyte bliver derved dr\u00e6bt i tvekamp mod Herakles. Andre myter siger intet om et b\u00e6lte og dronningen hedder der i stedet Andromache. I de myter handler det kun om en kamp mellem en gudes\u00f8n og en barbarkvinde.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

10. Geryones’ Okser:<\/strong> Yderst mod vest p\u00e5 \u00f8en Erytheia boede der en k\u00e6mpe med tredobbelt overkrop. Hans navn var Geryones og han havde en kv\u00e6ghjorde som han lod bevogte af hyrden Eurytion og hunden Orthos. Orthos som var en broder til Kerberos havde to hoveder. Herakles pr\u00f8ve bestod i at f\u00e5 kv\u00e6ghjorden bragt til Mykene men p\u00e5 hans vej til \u00f8en kom han ogs\u00e5 ud for andre eventyr. F.eks. rejste han de s\u00f8jler der er opkaldt efter ham ved Gibraltar. Solguden Helios var ikke s\u00e5 glad for denne halvguds bes\u00f8g og brugte derfor sine str\u00e5ler til at svide Herakles med. Herakles lod sig i midlertidig ikke m\u00e6rke ved det og sendte sine egne pile mod solen. Dette imponerede Helios som s\u00e5 l\u00e5nte Herakles et gyldent b\u00e6ger. Herakles brugte dette b\u00e6ger til at krydse oceanet med. I b\u00e6geret ankom Herakles til Erytheia hvor han straks slog Eurytion og Orthos ihjel. Herefter gik han l\u00f8s p\u00e5 Geryones. En efter en dejsede Gerones\u2019 kroppe til siden for Herakles\u2019 pile. Underkroppen klarede Herakles med et k\u00f8lleslag dog ikke uden hj\u00e6lp fra Athene og Iolaos. Hvordan Herakles fik okserne til Mykene vides ikke med sikkerhed men der m\u00e5 have v\u00e6ret godt med plads i det gyldne b\u00e6ger. Da Herakles afleverede okserne, offerede Eurytheus dem til Hera.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

11. Kerberos:<\/strong> Kerberos, helvedeshunden tog godt imod folk n\u00e5r de ankom til Hades, men ville de vende om og tage tilbage var den ikke til at kende. Den blev et rasende uhyre som satte sine t\u00e6nder i alt. Dette vidste kongen af Mykene godt og sendte Herakles afsted for at hente Kerberos op til jorden uden brug af v\u00e5ben. Kongen troede ikke Herakles ville komme tilbage men i stedet blive fl\u00e6nset af Kerberos’ t\u00e6nder. Gennem en afgrund p\u00e5 Kap Tainaron p\u00e5 Peloponnes steg Herakles ned til underverdenen. Forskellige sagn beretter at Athene ledsagede Herakles til Hades’ porte. Selv Hermes siges at have v\u00e6ret med ved samme lejlighed. I Hades traf Herakles kong Theseus og Peirithoos. Disse to havde f\u00e5et den ide at bortf\u00f8re Hades’ dronning Persephone. Efter at v\u00e6re ankommet til Hades sad de i midlertidig fast og Herakles pr\u00f8vede at hj\u00e6lpe dem. Theseus som ogs\u00e5 var en halvgud fik han fri men Peirithoos som var d\u00f8delig kunne han ikke hj\u00e6lpe. N\u00f8jagtig hvad der skete da Herakles m\u00f8dte Kerberos vides ikke. Nogle mener at Kerberos med det samme tog halen mellem benene da den s\u00e5 helten. Andre beretter om en kamp imellem dem. Herakles tog herefter Kerberos med sig op til jorden og hen til kong Eurystheus. Denne blev s\u00e5 forf\u00e6rdet at han gemte sig i et stort forr\u00e5dskar hvorfra han trygler Herakles om at bringe Kerberos tilbage til Hades.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

12. Hesperidernes Gyldne \u00c6bler:<\/strong> Herakles’ sidste opgave blev at hente Hesperidernes \u00e6bler til Eurystheus. Disse \u00e6bler hang p\u00e5 et stort tr\u00e6 hvor der om dets rod snoede sig en m\u00e6gtig slangedrage. V\u00e6snets navn var Ladon og blev dr\u00e6bt af Herakles hos Euripides hvorefter helten plukkede \u00e6blerne af tr\u00e6et. En anden version af myten beretter dog at det var k\u00e6mpen Atlas der hentede \u00e6blerne og ikke Herakles. P\u00e5 sin vej for at hente \u00e6blerne m\u00f8dte Herakles k\u00e6mpen Atlas ved Gibraltar hvor han stod og bar himmelhv\u00e6lvingen p\u00e5 sine skuldre. Ved m\u00f8det spurgte Herakles om vej og Atlas tilb\u00f8d ham at hente dem for ham hvis Herakles ville holde himmelhv\u00e6lvingen imens. Herakles gik med p\u00e5 denne ide og tog himlen p\u00e5 sine skuldre. Senere kom Atlas tilbage med \u00e6blerne og da han s\u00e5 hvor godt Herakles klarede det fik han den ide at lade Herakles forts\u00e6tte det uvante arbejde. Derfor tilb\u00f8d han at levere \u00e6blerne til Eurystheus for ham. Herakles var dog snu og sagde at det var i orden hvis han f\u00f8rst m\u00e5tte hente en pude. Atlas lagde \u00e6blerne p\u00e5 jorden og tog himmelhv\u00e6lvingen p\u00e5 skuldrene. Dette betyder at Atlas stadig st\u00e5r og venter p\u00e5 at Herakles kommer tilbage med en pude for at afl\u00f8se ham.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n