Del på Facebook

Victoria

Dette var den romerske sejrsgudinde og en personifikation af det romerske folks sejrskraft. Hun var desuden også romerrigets jomfruelige skytsgudinde.

Hun havde et tempel på bjerget Palatin. Efter romernes nederlag til Hannibal i 217 f.kr. sendte Hiero af Syracuse en guld statue af Victoria for at indgyde romerne mod. Statuen blev stilt i Jupiter Optimus Maximus' tempel.

Victoria blev typisk afbildet med vinger og sejrskrans. Det var normalt at se hende afbildet på romerske mønter.

Festivals i hendes ære blev afholdt d. 17. juli og d. 1. august. Hendes navn betyder "sejr".

Victoria svarer til den græske Nike.


Sidst Opdateret: 05-02-2017 13:15:30
Copyright © 2002 - 2017 Nathali Eg