|
|
Nordiske Ting
Angurvadel: Dette var navnet på Viking's magiske sværd
som undertiden også staves Angurvadil.
Balmung: Dette var Sigmund's sværd som var blevet smedet af Vølund.
Blöt: Blöt var en offerhandling eller et offer til guderne.
Link: (Læs mere)
Bodn: Bodn var en af de beholdere/kar som dværgene Fjalar
og Galar brugte til at opsamle Kvasir's blod i så de kunne lave skjaldemjøden. Bodn
kaldes desuden også for Bod.
Link: Kvasir
Brisingamen: Dette var Freja's pragtfulde guldsmykke. Det blev smedet af de 4 dværge;
Alfrigg, Dvalin, Grerr og Berlingr. Freja måtte tilbringe en elskovsnat med hver af dværgene som betaling for smykket. Da
Odin hørte derom bad han Loki om at stjæle det. Freja fik det dog senere tilbage ved at starte en krig for Odin.
Brisingamen blev typisk anset som værende en smuk guld halskæde men nogle beretninger fortæller om at det var en amulet
af guld til fødende kvinder. En beretning der nok har rod i at Freja blev anråbt af fødende kvinder.
Draupner: Dette var Odin's guldring som blev smedet af dværgene Sindre og Brokk på
grund af et væddemål de havde indgået med Loki. Hver 9. nat dryppede der fra Draupner 8 nye ringe nøjagtig magen til både i
udseende og vægt.
Efter Balder's død kastede Odin ringen på Balder's ligbål som offer. Hermod tog senere til dødsriget for at bringe Balder tilbage.
I stedet for Balder kom han tilbage med Draupner og nogle andre ting.
Dromi: Den anden lænke Fenrisulven
blev bundet med hed Dromi. Den var dobbelt så stærk som den første lænke Læding men
også den sprang dog. Dromi blev desuden også kaldt for Drome.
Eldrimner: Dette var den kedel som galten Særimner blev tilberedt i hver dag i
Valhal.
Fimbulvinter: Fimbulvinteren var
faktisk tre vintre i en. Alle var de overordentlig strenge med sne, frost og isende
storme. På grund af at der ingen sommer var imellem dem blev det set som værende en
vinter, Fimbulvinteren. Denne vinter var optakten til Ragnarok.
Gelgia: Enden af lænken Gleipner hed Gelgia. Gelgia blev sat fast i klippeblokken
Gjöll.
Gleipner: Dette var den tredje lænke som Fenrir blev lænket med. Den var
blevet fremstillet af seks forskellige ting. Nemlig larmen af kattetrin, kvindens skæg, bjergets rødder, bjørnens sener, fiskens ånde
og fuglens spyt. Disse ting gjorde at lænken blev glat og blød som et silkebånd og mindede mere om en line end en lænke i det
den var meget tynd.
Grutte: Grutte var en mægtig kværn så tung at ingen mand
kunne trække den. Alt hvad man end måtte ønske kunne males ud af den. Grutte blev brugt af Fenja & Menja.
Gungner: Gungner var et magisk spyd smedet af dværgene Brokk og Sindre. Det
menes at været lavet i forbindelse med et væddemål med Loki hvorefter dværgene forærede det til Odin. Spydet kunne ramme alt hvad Odin
sigtede på.
Hungr/Hunger: Dette var navnet på spisebordet i Hel.
Jættestue: Omkring år 3000 f.kr. blev stendysserne afløst af jættestuerne.
Disse var store gravhøje med kamre der havde plads til adskillige lig. Navnet opstod pga man i almindelig udbredt folketro antog at det var en
dødebolig til en jætte. Man antog ligefrem at de var bygget/opført af jætter.
Kvad: Dette var en form for digt som typisk blev fremført ved sang.
Læding: Da man skulle lænke Fenrir var dette den første lænke man forsøgte
sig med. Denne brast dog så snart Fenrir strakte sin hals.
Megingjord: Dette var Thor's styrkebælte. Når han spændte det omkring sig
blev hans styrke/kraft og vrede fordoblet.
Naglfar: Naglfar er et skib som
blev bygget i Hel af de dødes negle og er verdens største skib. Når Ragnarok
indtræder, er skibet færdigbygget og Hels hærskarer skal sejle i krig mod guderne i
det. Såfremt menneskene vil udskyde Ragnarok, skal de derfor holde deres negle korte og
sørge for at klippe de dødes negle. Styrmanden på Naglfar hedder Rym.
Odrærer: Odrærer var den kedel som dværgene Fjalar
og Galar brugte sammen med de to kar til at opsamle Kvasir's blod i så de kunne lave
skjaldemjøden. Odærer betyder "den, der sætter sindet i bevægelse".
Ringhorn: Ringhorn var Balder og Nanna's sødygtige skib som sejlede dem til Hel
efter deres død. Skibet var det prægtigeste blandt Asernes skibe. Ved Balder og Nanna's bålfærd antændte Thor skibet med et sving fra sin hammer.
Om bord var Balder, Nanna og Balders hest. Skibet kunne først ikke rokkes og man sendte derfor bud efter Hyrrokin som rokkede det
løs ene kvinde.
Seidr: Seidr var en spådomsteknik
som blev brugt i den nordiske mytologi. Det var en form for trolddom som blev praktiseret
af Vanerne i Asgård. Den blev udøvet af kvinder som f.eks. Gullveig. Seidr var i
modsætning til Asernes Galdr.
Skidbladnir: Skidbladnir var
Freyrs skib som blev bygget af dværgene, Ivaldis sønner. Selvom skibet var mindre end
dødsskibet Naglfor, var det dog så stort at det kunne rumme alle aserne. Efter brug
kunne Skidbladnir foldes sammen ligesom et tørklæde og puttes i lommen.
Son: Son var et de kar som dværgene Fjalar
og Galar brugte sammen med Odrærer og Bodn til at opsamle Kvasir's blod i så de kunne lave
skjaldemjøden.
Svalin: Dette var et skjold foran solen som skulle beskytte verden mod de
skarpeste stråler der ellers kunne sætte bjerge i brand. Navnet betyder "den kølende".
Sygeleje: Dette var navnet på Hel's seng.
Valborgsnat: Ifølge en myte samles hekse natten mellem d. 30. april og d. 1. maj på Brokken.
Her dansede de til ære for guden Frej.
Yggdrasil: Denne har sin egen side.
Link: Yggdrasil
|
|
|
|
|
|