Del på Facebook

Tilbageblik på min tid med og efter en misbruger

Årsskiftet 2011/2012 gik min eks og jeg fra hinanden. Han var før mig alkoholiker og stofmisbruger så frygtede at han ville drikke hvis jeg nogensinde gjorde det forbi men det som skete gik langt over min fantasi om hvad der kunne ske. Jeg har tidligere med så få ord som muligt prøvet at give et indblik i hvordan jeg og mine børn har lidt under at deres far er alkoholiker. Der er nu gået lidt tid og selvklart får det mig til at se tilbage med jævnlige mellemrum ...

Jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke er mærket af at have været sammen med en misbruger. Sandheden er at ingen absolut ingen kan komme hel ud på den anden side ligegyldig hvor stærk man er.

Når jeg tænker tilbage nu, kan jeg slet ikke forstå hvordan jeg kunne leve sammen med en mand der udsatte mig for alt det han gjorde. Endnu mindre kan jeg forstå hvorfra jeg fandt styrken det krævede at opretholde så meget af mig selv til at jeg tilsidst kunne bede ham flytte ud.

Jeg har det gevaldig bedre nu end den gang jeg startede med at åbne mig via mine tekster herinde. Jeg er blevet bedre til at gå helt ind til benet og fortælle selv om de detaljer jeg førhen undlod fordi det hele gjorde for ondt at tænke på.

Indrømmet så havde jeg ingen ide om hvor jeg var på vej hen den gang jeg bad ham flytte ud. Mildt sagt så var jeg pisse bange. Fire børn, intet job, VUC studerende og pludselig stod jeg alene af eget valg. Inden der var gået to dage havde han dog allerede opført sig så psykotisk og truende at jeg vidste min beslutning var den rette og på et splitsekund levede jeg pludselig hver dag i frygt for den mand jeg havde elsket så højt.

Ikke alle beslutninger har været lige gode. Jeg har ligesom prøvet mig frem på må og få samtidig med at jeg har reageret på dårlige minder der uden varsel flød op til overfladen og de ting der skete omkring mig netop fordi han ikke ville lade mig være og i stedet røg længere og længere ud i et nyt misbrug.

De første to nætter jeg var foruden mine børn drak jeg mig pissefuld og råbte og skreg mens jeg skældte ud på ham selvom han ikke var der. Jeg var så forfærdelig bitter over at han bare sådan uden videre valgte flasken og hans manipulerende adfærd fremfor den familie der trofast havde siddet hjemme hver dag og ventet på ham. Ironisk at jeg drak som en reaktion men lysten til det kom mens jeg var sammen med ham. Allerede der mærkede jeg hvordan han skubbede mig ud på et sidespor og havde jeg ikke været den jeg er, var jeg nok røget i.

Komikken er nu sjov nok. Jeg drak slet ikke da jeg mødte ham men nu kan jeg godt lade mig overtale til at tage med en veninde i byen og få lidt. Jeg tænker af og til over det for var egentlig glad for at jeg ikke drak den gang men må jo indrømme at de år med ham har været så opslidende at det er rart af og til at give en lille bitte smule slip uden helt at ryge derud hvor jeg ved han ender. Dog holder jeg stadig alkohol m.m væk fra mine børns åsyn.

En anden dårlig beslutning jeg tog var at gå ind i et nyt forhold kun 4 mdr efter bruddet. Jeg var hverken klar eller havde lyst men frygten til min eks sammen med den nye der konstant lagde pres på mig, gjorde at jeg ikke rigtig følte jeg havde noget valg. Dødstrusler fik mig til at glemme alt og flyttede derfor også alt for tidligt sammen med den anden.

Det er nu 4 mdr siden jeg flyttede fra den fyr og gudskelov for mit valg af mænd er ikke det jeg kan prale af. Han både stjal fra mig, smed min ældste's babybilleder ud og ødelagde flere af mine møbler. Kan ikke lade være med at tænke på om min eks virkelig er forskellen på hvorvidt jeg behøvede gå den fyr igennem også. En af de der ting man aldrig vil få at vide men sådan er det jo.

Ikke alle beslutninger har dog været lige dårlige. Det at jeg begyndte at skrive herinde har hjulpet mig til at erkende overfor mig selv hvor skidt jeg egentlig havde det, hvilket igen har hjulpet mig til at komme videre. Jeg har vågnet op af mareridt, jeg har grædt så forfærdelig mange tårer og der har været tidspunkter hvor jeg har været så bange at jeg mærkede det fysisk i form at kraftige smerter i mave og bryst.

Jeg har brugt umådelig meget tid på at analysere tidligere forhold og især mit forhold til ham. Jeg har virkelig vendt hver en sten i mig for at finde frem til hvad der fik mig til at gå ind i de her forhold som egentlig aldrig har været gode for mig. Stolt kan jeg mærke at jeg faktisk er kommet langt. Jeg kan nu se at jeg hver gang har valgt en fyr ud fra "hjemløs, sulten og våd killing syndromet" som jeg selv kalder det. I stedet for at tage en som ville være en god partner har jeg taget ham ud fra det faktum at han ville have brug for mig.

Ved at kigge så meget på mig selv og mine valg føler jeg endelig at jeg kan komme videre uden at skulle bekymre mig for om jeg vælger en ny misbruger. Jeg har sågar kunne tage mig selv i hurtigt at kunne spotte dem der med garanti som minimum er skabs alkoholikere eller på anden måde ville være skadelige for mig. Førhen har jeg haft utrolig svært ved at afvise sådanne fyre men jeg har endelig lært at lytte og handle ud fra mine alarm klokker.

Selvfølgelig er ikke alt godt nu og vil heller ikke blive det indenfor de næste år eftersom jeg har tre børn med ham men jeg har nået et punkt hvor jeg faktisk har så meget overskud at jeg har kunne hjælpe andre i samme båd. Jeg har lært at acceptere at jeg ikke kan ændre på noget andet end hvordan jeg selv lever mit liv. Hver gang jeg tager et skridt længere op af stigen, så tager jeg også et skridt længere væk fra ham og viser både mig selv, ham og omverden at han ikke fik lov til at knække mig. Det er en dejlig påmindelse at have med mig når jeg med mellemrum bliver lidt trist, for det kan desværre ikke helt undgås.

Han fik mig ned med nakken. Jeg troede fuldstændig på at jeg bare var ynkelig, svag og intet værd men jeg ved bedre nu. Jeg var en glad smilende pige da jeg mødte ham. Smilet blegnede og gnisten i mine øjne gik ud. Helt sikkert han gjorde det "godt" og havde jeg ikke været mig, var jeg aldrig kommet væk. Jeg er alt andet end de ting han bildte mig ind. Jeg er en utrolig stærk kvinde med et hjerte så stort at jeg for en tid mistede mig selv. Nu er jeg tilbage og jeg vil aldrig nogensinde lade ham gøre mig eller mine børn ondt igen.

Mit liv vil altid være præget af ham og hans misbrug men livet går ikke i stå og det er vigtigt at huske på, ikke kun for mig men også de utallige andre mennesker der ligesom mig er pårørende til en alkoholiker. Det er hårdt helt sikkert men ligegyldig hvor mange gange man ryger ned er man nødt til at rejse sig og kæmpe videre. Det er hele kampen værd når først man kommer ud på den anden side.


Sidst Opdateret: 05-02-2017 13:15:30
Copyright © 2002 - 2017 Nathali Eg