Del på Facebook

Herakles' Svinkeærinder

De 12 arbejder var ikke det eneste Herakles kom ud for. Faktisk havde han en del på sin samvittighed.

Herakles røver Pythias' trefod: Der har aldrig været tvivl om at Herakles var en helt med mange talenter. Dette bevidste han f.eks. da Eurytos udlovede sin datter til den der kunne slå ham i bueskydning. Herakles stillede op imod ham og vandt. Eurytos nægtede dog stadig at give sin datter til Herakles.

For at hævne sig inviterede Herakles Eurytos' sønner til hans borg. Fra borgens tinder viste han sønnen Ifitos hans rige for så at styrte ham i døden. Han havde nu forsyndet sig mod gæstevenskabets bud og måtte sone sig. Derfor gik han til Apollon's tempel. Pythia nægtede dog at tage imod ham hvilket gjorde ham så desperat at han stormede templet og røvede Apollon's trefod.

Herakles ville oprette sit eget orakel for at kunne få svar på hvordan han kunne sone. Godt opå vej med den stjålne trefod indhentede Apollon og Artemis ham. Artemis gik på Herakles' side mens Apollon imod. Et mægtigt slagsmål gik i gang og sluttede først da Zeus slyngede et lyn ned foran Herakles. Alle tre stoppede da op og sluttede fred.

Herakles i kvinderolle: Selvsagt måtte Herakles bøde for at røve Apollon's tempel. Dette blev han ved at guden Hermes solgte ham som slave for tre talenter. Det var dronning Omphale der købte ham på opfordring af Zeus. Han måtte nu bytte klæder med hende og et helt år udførte han kvindearbejde som at holde parasol eller garn for Omphale.

Herakles vinder Deianeira: Med tiden blev Herakles befriet fra sine dage som kvinde og han drog videre til kong Oineus i Kalydon. Denne konge havde en datter så attråværdig men mandehader var hun. Herakles som jo ikke var uvant med prøvelser mente kun det gjorde Deianeira endnu mere tiltrækkende. Under et besøg i underverdenen havde Herakles mødt Deianeira's afdøde broder og havde der lovet ham at gifte sig med hende.

Da Herakles ankom var der imidlertidig en anden bejler. Dette var flodguden Acheloos. En ædel tvekamp begyndte med den fagre Deianeira som gevinst. Acheloos forvandlede sig først til en slange, senere som en tyr. Herakles brækkede et af tyrens horn af hvorefter Acheloos trak sig tilbage. Omgående blev bryllupet fejret og hornet han brækkede af Acheloos blev gemt.

Kentauren Nessos: Efter brylluppet skulle Herakles hjemføre sin nye brud til Theben. For at komme derhen skulle de over en flod og betød derfor de skulle bæres af en færgemand. Færgemanden var i dette tilfælde en kentaur ved navn Nessos. Som andre kentaurer kunne han være vild af natur og dette skete netop som han fik den yndige Deianeira i sine arme. Med Herakles på den modsatte bred forgreb Nessos sig på Deianeira.

En vrede steg i Herakles og han sendte sine pile tværs over floden. Pilene ramte Nessos som faldt dødende sammen. Først gav han dog Deianeira det råd at samle noget af hans blod. Skulle Herakles nogensinde svigte hende for en anden kvinde kunne hun bruge dette som elskovsmiddel. Deianeira gjorde som Nessos sagde og samlede noget af hans blod i en lille salveflaske. Da hun med Herakles nåede deres nye hjem gemte hun så flasken.


Sidst Opdateret: 05-02-2017 13:15:30
Copyright © 2002 - 2017 Nathali Eg