Del på Facebook

Den Sorte Død

Den sorte død var en forfærdelig edipemi af byldepest som hærgede middelalderen så alvorligt at ca. 25 millioner døde af den bare i Europa alene.

Rotter, som var en naturlig del af middelalderen hvor de boede side om side med menneskerne ligegyldig hvor man færdes, var grunden til at sygdommen spredtes så hurtigt som den gjorde. Rotterne havde nemlig lopper og når disse først bed rotterne og så menneskerne var sygdommen videregivet.

Pesten fik sit udbrud i 1344 i Kina og Indien og blev via rotter på bådene spredt videre sådan at pesten i 1947 nåede til Genova i Italien. Allerede sommeren 1348 nåede pesten Syd England og om vinteren byen London.

1349 var pesten spredt til lande som Irland, Wales, Skotland, Frankrig, Spanien, Tyskland & Rusland. 1350 blev Skandinavien ramt.

Først 1353 begyndte epidemierne så småt at aftage men de fortsatte stadig i det små helt frem til år 1400

Sygdommen var ekstrem dødelig og mange måtte lade livet indenfor 24 timer af at være blevet ramt af sygdommen.

Navnet Den Sorte Død kom af de sorte pletter som spredte sig henover legemet. Andre symptomer var opsvulme armhuler og lysken efterfulgt af ophosten af blod.

Kristne anså pesten som værende guds straf og derfor var det ikke ualmindeligt at se kristne ramt af sygdommen som gik rundt i gaden mens de piskede sig selv.

Sidst Opdateret: 05-02-2017 13:15:30
Copyright © 2002 - 2017 Nathali Eg