Del på Facebook

Sibirisk Mytologi H-N

Hargi: Dette var navnet på nogle skytsånder hos Ewenker-tunguserne.

Kaltesh: Navnet på en fødsels- og skæbnegudinde hos Nentsi-samojederne. Af dyr har hun gåsen og haren. Hun siges både at være søster, hustru og sågar datter til Num.

Koi & Imlja: Gudepar som Keter/Jenissejerne som skulle bo i jordens indre og have en masse efterkommere.

Kuju: I den sibiriske mytologi hvor Kuju var en himmelgud, lod han fisk falde fra himlen for at brødføde menneskeheden.

Mayin: Dette var den højeste gud blandt Tunguserne ved Jenissei floden. Han var desuden himmelgud og var den som gav de nyfødte børn en sjæl. Siddende i sin himmel tog han endvidere i mod sjælene af de som havde levet et godt liv og som var gået bort. Hans navn menes at betyde livgiver.

Mitgk: I den sibiriske mytologi var dette en havgud og hersker over alle havets dyr som vekslede mellem at blive afbildet enten som menneske eller fisk.


Sidst Opdateret: 05-02-2017 13:15:30
Copyright © 2002 - 2017 Nathali Eg