Del på Facebook

Sammen med en misbruger del 6

Jeg vil med så få ord som muligt prøve at ridse mine år med en afvænnet misbruger op og hvor hurtigt det pludselig gik ned af bakke. Det er ting som er hårde at skrive og endnu hårdere at tænke på så der vil med sikerhed være ting jeg springer lidt lettere hen over. Jeg inddeler teksten i dele så det er lettere at overskue. Der vil efterfølgende også komme en historie om EFTER forholdet.

Jeg tænker alt for tit på hvad der dog gik galt. Jeg troede jeg var så stærk at jeg ville kunne klare hvad som helst der end måtte komme af at være sammen med en misbruger. Jeg var så frygtelig dum og naiv. Ingen kan hjælpe en misbruger andet end misbrugeren selv.

Jeg græder stadig når jeg tænker på den der søde, blide og dejlige mand jeg mødte i sin tid, måske netop fordi jeg aldrig fik lov til at stoppe med at elske ham. Han forsvandt simpelthen bare. Han eksisterede slet ikke. Det var bare den mand han ønskede at være men ikke kunne finde i sig selv. Det modsatte af hans egen far.

Det gik så hurtigt da først vi ventede børn. Hans største ønske. En familie og muligheden for at gøre tingene bedre end hans far gjorde. Han fik muligheden men iden han kom i gang, gav han op. Hans tålmodighed rakte ikke og vi måtte alle nærmest dagligt høre på hans snerren og råben over selv ting der kun eksisterede i hans hoved.

Jeg nåede at pakke vores tasker et par gange i løbet af de år men hver gang lovede han mig at alt nok skulle blive godt igen. Jeg ønskede så meget at tro på ham at jeg blev. Egentlig vidste jeg det jo godt men jeg følte mig nødtsaget til at kæmpe så mine børn ikke skulle miste deres far.

Ynkelig og svag er de ord jeg husker bedst. Det var det han altid kaldte mig, jeg har end ikke tal på hvor mange gange jeg hørte det. Hvor tit han sagde jeg var svag som hans mor. Han hadede at hun ikke havde modet til at gå fra hans far da han var lille samtidig med at han følte skyld over at have lade hende føle ekstra smerte pga sit eget misbrug. Jeg var boksebolden som al hans indre konflikt kunne få afløb for. Ikke en rolle jeg nød og ville sådan ønske jeg havde været foruden det.

Der var tider hvor han var så langt nede, han fjernede sig fuldstændig fra mig. Normalt havde vi ofte sex men når han var i de perioder orkede han ikke en gang sex. I stedet onanerede han i sokker bag min ryggen og gemte dem blandt hans rene tøj, imellem seng og madras eller andet. Det skal lige siges at han faktisk var 8 ½ år ældre end mig selv det var svært at tro. Fandt jeg nogle af de spermfyldte sokker blev han tosset for jeg skulle bare lukke øjnene og lade som ingenting.

Der er så mange ting jeg ville ønske jeg kunne gøre om som at skaffe hjælp til ham allerede fra start af. Jeg ville have gået allerede første gang jeg havde chancen og jeg ville have fortalt mig selv at jeg ikke skulle tro på hvad han sagde. Alt var løgne. Jeg finder ud af ting hele tiden som viser at jeg ikke betød noget. Jeg var bare et trofæ.

Alle de ting han råbte af mig, alle de ting jeg troede på, var ikke mig. Det tog mig længe før jeg så det men jeg ved nu at han lod sit raseri og dårlige samvittighed gå ud over mig. Når han råbte af mig råbte han af sig selv. Lyder latterligt, jeg ved det godt.

Jeg er modstander af utroskab så selvklart en vigtig ting jeg ville ønske aldrig var sket, er min fejl inden jeg fik sagt stop. Jeg skulle bare have været gået. Sluttet forholdet men i stedet valgte jeg kujonens vej i håb om at han så selv gik. Dumt. Meget dumt.

Jeg mistede mig selv og alt hvad jeg tror på i mit forsøg på at "redde" ham og ligegyldig hvad jeg gør nu vil jeg aldrig blive den samme. Jeg var glad, smilende og energisk da jeg mødte ham. Meget af det er væk nu i hvert fald den der barnlige glæde jeg stadig havde ved livet. Med tiden håber jeg dog at mange sår vil hele men det vil tage tid. Jeg er på rette vej dog og har været det siden han røg ud. Vi smiler langt mere nu.

En masse er dog gået op for mig blandt andet nogle af de løgne han fodrede mig med og nogle af de ting han undlod at fortælle. Det er kun toppen af isbjerget det er helt sikkert. En masse har chokeret mig. Ting han fortalte om sin fortid da han sidst i forholdet ville forklare mig hvor langt han turde gå. Han ønskede at jeg vidste hvad han var i stand til så jeg ikke igen gjorde noget i mod ham. Dette var ting som at smide saltsyre på andre mennesker for at få penge til stoffer. Havde jeg vidst han havde gjort sådanne ting havde jeg aldrig taget ham.

Når jeg ser tilbage på det hele kan jeg godt se at der var indikatorer på at det ville gå skidt. Feks fik han efter nogle år pludselig en ide om at jeg helst skulle drikke lidt før sex. Det tændte ham. Underligt nok for da vi mødte hinanden brugte han det at jeg ikke drak som værende hvorfor han turde tage en chance med mig.

Forholdets varighed: 6 år & 3 mdr

Næste del: Efter han flyttede ud ...


Sidst Opdateret: 05-02-2017 13:15:30
Copyright © 2002 - 2017 Nathali Eg