Del på Facebook

Sammen med en misbruger del 1

Jeg vil med så få ord som muligt prøve at ridse mine år med en afvænnet misbruger op og hvor hurtigt det pludselig gik ned af bakke. Det er ting som er hårde at skrive og endnu hårdere at tænke på så der vil med sikerhed være ting jeg springer lidt lettere hen over. Jeg inddeler teksten i dele så det er lettere at overskue. Der vil efterfølgende også komme en historie om EFTER forholdet.

Jeg havde aldrig gættet det i starten havde han ikke selv fortalt mig det. Han var afvænnet alkoholiker. Ærligheden varmede og gjorde at jeg følte mig mere tryg end jeg åbenbart burde have gjort. Han virkede så glad og havde lyst til at starte forfra, danne en familie og hygge om mig. Det var i hvert fald hvad han sagde.

Jeg havde allerede et barn på 7 år så var egentlig okay med ikke at skulle have flere men han ville være far så han gjorde sit for at overtale mig inklusiv at få min datter til at plage efter en lillebror eller søster. Jeg blev hurtigt gravid, da først jeg gav efter. Under graviditeten dukkede der pludselig en regning på næsten 40.000 kr op i hans navn. Smilet blegnede alt i mens han lovede at det var det eneste gæld han havde.

Han var ikke den samme efter det og det at vi så fik at vide at jeg var gravid med tvillinger hjalp heller ikke. Han trak sig væk fra mig som kunne han ikke klare presset der nu en gang ligger på en forælder. En regning mere fandt vej til os og jeg fandt stille og roligt ud af at han også havde haft et stof misbrug med hårde stoffer. Afvænnet havde han været i langt færre måneder end jeg troede da jeg mødte ham. Det gik op for mig at jeg måtte være stærk for os begge. Alt i mens han kun forsvandt mere og mere ind i sig selv.

Eftersom jeg var gravid med tvillinger blev jeg kort efter 28. uge sygemeldt og måtte ikke lave noget af risiko for at fødslen skulle gå før i gang. De som har tvillinger vil vide der desværre er frygtelig mange ting der kan gå galt. Juni flyttede vi i hus som vi havde købt sammen. Da jeg jo ikke måtte lave noget hjalp familien med at pakke ud så vi hurtigst muligt havde alt på plads. Så klar vi nu kunne være begyndte han at forlade hjemmet for at fiske.

Jeg var rædselsslagen for at fødslen skulle gå i gang, en frygt der kun blev værre af at man ikke kunne ringe til ham. Den gik på tlf svarer og selvom jeg tiggede og bad ham om at i det mindste fiske et sted hvor der var signal, gjorde han det ikke. Den dag i dag tror jeg stadig at han slukkede tlf'en selvom han vidste jeg var bange og alene der hjemme.

Juli begyndte et kæmpe skænderi. Jeg ønskede at komme direkte hjem efter fødslen så fremt alt gik som det skulle. Jeg havde jo prøvet at føde før og har det ekstremt skidt med hospitaler. Han var rasende og fortalte mig at hans bror ikke kunne se børnene hvis jeg ikke blev på hospitalet for han gad da i hvert fald ikke køre hele vejen ned til os. Det hjalp ikke at sige ham i mod for jeg fik hele tiden den der ”jeg er misbruger og har i behandling fået at vide jeg skal være egoistisk for at komme videre og nu skal du jo lige huske på hvor meget jeg skylder min familie fordi de har levet med mit misbrug, du har ikke”. Jeg burde nok have forladt ham allerede der da det egentlig var tydeligt at han tænkte på alle andre før mig og børnene, men jeg var gravid og samtidig bange for at han ville drikke igen hvis jeg gik.

Få dage efter og 3 ½ uge før tid begyndte plukveerne. Da sådanne jo kan gå i sig selv ville jeg vente lidt før jeg ringede efter en ambulance (får man ved tvillinger). Han faldt i søvn til fodbold kampen han mente, han lige så godt kunne se mens vi lige så tiden an. Ufatteligt når man tænker på mine små smerte udbrud ved hver eneste plukve men sove det kunne han.

Jeg vækkede ham, ambulancen kom og jeg tog af sted mens han måtte få min far til at køre ham og min datter hele vejen til Næstved. Børnene vejede begge over 3 kg ved fødslen og alt gik godt.

Forholdets varighed: under 1 år

Næste del: efter at være kommet hjem ...


Sidst Opdateret: 05-02-2017 13:15:30
Copyright © 2002 - 2017 Nathali Eg