Del på Facebook

Operation Skjoldbruskkirtlen

I 2011 begyndte jeg at få problemer med min hals. Først tænkte jeg at det bare var almindelige hals gener pga vejret men da det blev ved og ved med at komme tilbage begyndte jeg at undre mig. Symptomerne tog også til.

Så i stedet for kun at føle smerte begyndte jeg at føle snurren i læber m.m. Selv sagt gik jeg til læge og MANGE gange endda. Jeg blev tjekket fra top til for alt fra svamp, streptokokker og kønssygdomme (mange af dem kan give hals symptomer).

Efter lang lang tid fik jeg at vide jeg havde haft HPV og at hals problemerne ville gå væk eftersom HPV'en var men ...

Problemerne blev værre og det kunne mærkes bare det at jeg læste en bog højt for mine børn. Så jeg gik igen lægen på dørene som så sendte mig til hals læge i Nakskov ... Flere gange ... Men intet kom ud af det.

Jeg opgav for en tid men da der ingen bedring var bad jeg lægen sende mig til hals læge i Maribo. Her blev det ikke meget bedre. Han talte om at fjerne mine mandler for de havde måske taget skade selvom de så fine ud. Han sendte mig så videre til Køge sygehus.

I Køge ændrede alt sig. De så med det samme at jeg havde en hævelse på højre side af min hals og valgte at scanne mig. De fandt hvad de først troede var en forstørret lymfeknude og tog en prøve af den. Det de fik ud var en flydende væk der var fyldt med indtørret blod. Så virkelig klamt ud. Det var da over 1 ½ år efter jeg første gang søgte læge.

Jeg tog hjem og skulle så komme igen for at få svar. Da jeg kom igen kunne de fortælle at det var en knude i min skjoldbruskkirtel og ikke en forstørret lymfeknude som føtrst antaget. Eftersom mine symptomer og problemer var kommet i forbindelse med HPV'en mente man at det måske var kommet af det men kunne ikke siges med sikkerhed.

Biopsen så ud til at være godartet men kunne først siges med sikkerhed etfer flere tests som feks en scinfigrafi som er en scanning af kirtlen efter man først har fået en indsprøjtning med et radioaktivt stof. I Køge var der selvfølgelig venteliste så efter noget tid sendte de mig til Næstved.

I Næstved blev jeg så scannet og de kunne fortælle mig at det umiddelbart så fint ud men at det var nødvendigt at fjerne halvdelen af min skjoldbruskkirtel for at få knuden væk. Jeg blev informeret om risiko både ved operation men også for at få problemer med sit stofskifte bagefter da dette er styret af lige den kirtel.

Ikke særlig lovende men i det mindste var risikoen for at det var kræft meget lille. Knuden var efterhånden forfærdelig at leve med så ligegyldig hvad havde jeg ønsket en operation. Igen var ventetiden dog lang hvilket betød at jeg nu blev sendt videre til Nordsjællands hospital i Hillerød.

Ventetiden her 5 uger sagde de men efter 7 uger havde jeg stadig ikke hørt noget så kontaktede dem. Jeg fik nu endelig en tid til operation og da det var tidligt om morgenen fik jeg at vide at der ville stå en seng klar til mig aftenen i forvejen når nu jeg kom så langt væk fra. Desuden fik jeg en tid til forundersøgelse.

Jeg tog selvklart til forundersøgelse hvor det viste sig at de ikke vidste jeg havde fået en operationstid og at det viste sig at jeg var kaldt til forundersøgelse på et forkert tidspunkt i det skulle passe med max 14 dage før og jeg kom 4 uger før.

Jeg fik så en ny tid fredagen før operationen som lå en tirsdag. Endelig tænkte jeg men ... Nu viste det sig at de havde begået en ny fejl. Jeg skulle også have været forbi Endonikrologisk afdeling til undersøgelse men de havde indkaldt mig til 3 dage efter operationen i stedet for før.

Læge efter læge kom ind til min undersøgelse mens der blev ringet rundt for at se om jeg kunne blive undersøgt på den afdeling inden eller om man måtte udskyde min operation. Intet var bestemt da jeg fik taget blodprøver og sendt hjem.

Først sidst på aftenen fik jeg en opringning. Mine blodprøver var fine og overlægen havde derfor bestemt at jeg godt måtte blive opereret trods den manglende undersøgelse.

Mandag efter arbejde tog jeg derfor den lange vej med tog til Hillerød. Træt og sulten ankom jeg til hospitalet for så at få den besked at der ikke lige var nogen seng til mig. Jeg måtte derfor sidde i venteværelset og eftersom jeg uden seng ikke var indlagt var der heller ingen mad til mig. Først 21.15 fik jeg en seng og da var klokken for mange til at jeg måtte spise.

Jeg havde fået at vide at jeg ville blive vækket omkring kl. 7 da jeg jo skulle gøres klar til operation kl.8 men ... Der kom ikke nogen så kl. 7.40 gik jeg hen og fandt en sygeplejerske for at høre hvad der skete. Jeg fik at vide der ville komme en ind til mig.

Det gjorde der og havde jeg lige lyst til at skrige. Min operation var udskydt da man havde valgt at tage en anden ind først. Ikke akut. Jeg var så forfærdelig sulten og da klokken blev 10 var der kun madprogrammer på de få kanaler der var. Virkelig passende ... Nej.

Kl. 11.15 kom der endelig en efter mig og jeg må indrømme at jeg efter alle de fejl der allerede var begået, var rimelig nervøs. Senere vågnede jeg op og fandt ud af at jeg desværre havde fået lagt dræn. Øv! Der var stadig noget tid til at jeg kunne komme tilbage på stuen og indtil da var der nul toilet besøg kun bækken. Dvs jeg holdte mig. Noget som i min journal kom til at hedde på eget ansvar. Erm.

Oppe på stuen fik jeg mad noget som faktisk viste sig at være nemmere at spise end jeg først havde forestllet mig selvom det var brød. På grund af drænet hængende ud af min hals må jeg indrømme at jeg ikke bevægede mig mere rundt end aller højest nødvendigt.

Om aftenen valgte jeg dog at gå lidt ned og ringe til kæresten. Smerterne var begyndte at tage til så absolut ikke det bedste tidspunkt og mens jeg snakkede med ham opdagede jeg at der begyndte at løbe noget blod ud i drænet. Oppe på afdelingen igen hvor de dog sagde at den smule blod der var kommet var ingenting og da jeg bad om smertestillende fik jeg at vide at hende der stod for mig ville komme ind.

To timer senere var smerterne så slemme jeg dårligt kunne hænge sammen og det gik op for dem at mine sygeplejerske var taget hjem uden at sende mig over til en anden, give mig smertestillende eller i det mindste have skrevet på tavlen at jeg skulle have med et vis interval.

På grund af jeg var blevet glemt på den måde fik jeg en ekstra pille med noget morfin præparat. Det tog da også lige toppen men kun for en kort tid så kl. 2.00 måtte sygeplejersken hente is til mig for at dulme smerterne da jeg ikke måtte få flere piller lige der.

Dagen efter fik jeg fjernet drænet og jeg kunne med det samme mærke en forskel. Der var ingen tvivl om at drænet var det som havde gjort mine smerter værre. Øv!. Min kæreste tog den lange vej og hentede mig.

Egentlig hed det sig at jeg skulle være sygemeldt 14 dage men jeg havde snakket med sygehuset om at jeg gerne ville tilbage på arbejdet hurtigst muligt og eftersom jeg arbejder på kontor fik jeg at vide at det var i orden så længe jeg kun arbejdede som jeg følte jeg kunne klare.

Det gik faktisk også rigtig godt selvom jeg ikke ligefrem kom op på fuldtid og stadig var på smertestillende. Efter lidt tid begyndte det dog at snurre i fingre og tæer. Ikke noget vildt men nok til at jeg bemærkede det. Jeg ringede til sygehuset som sagde at det kunne være tegn på calcium mangel. Noget som kan komme af at få fjernet noget af skjoldbruskkirtlen. Da der var lige lovligt langt til Hillerød og vi stod til at skulle flytte dagen efter, fik jeg lov til at tage på det nærmeste sygehus og selv fortælle hvad jeg skulle tjekkes for. Plasma Calcium og Paratyradeatal (absolut stavet forkert).

Cirka en uge efter skulle jeg så til Hillerød og få endeligt svar på om det var kræft og se om jeg var en af de uheldige hvor skjoldbruskkirtlen ikke kunne tage over og derfor måske skulle på medicin.

Jeg havde regnet med at det ville tage en times tid men for en gang skyld var jeg heldig. Efter 5 minutter kunne jeg gå med besked om at det ikke var kræft og at mine blodprøver var fine og ikke viste indikationer om at skulle på medicin.

Et par uger senere skulle jeg så egentlig tilbage til en anden afdeling og have taget nye prøver men eftersom jeg havde fået at vide at jeg kunne bede om at komme tilbage til feks Køge sygehus som jo lå noget tættere på mig, ringede jeg der op. Heldig som jeg er kom jeg selvfølgelig til at snakke med den mest stivnakket person overhovedet som nægtede at hjælpe mig med at blive overført til andet sygehus. Nej jeg kunne kontakte Patientrettighederne hvis jeg ville flyttes. Erm hvad ?

Jeg snakkede derefter med Køge som fortalte mig at min egen læge kan tage blodprøverne og hjælpe mig med at blive henvist til andet sygehus så jeg ringede igen til Hillerød. Denne gang valgte jeg deres telefonsvarer hvor jeg nemt med lidt tastning kunne aflyse min tid og bede om at blive afsluttet fra det sygehus.




Sidst Opdateret: 05-02-2017 13:15:30
Copyright © 2002 - 2017 Nathali Eg