Del på Facebook

Min Sterilisation

2012 blev det endelig gratis igen at blive steriliseret og eftersom jeg altid er blevet alt for nemt gravid bestemte jeg mig for at nu skulle det være (februar). Jeg tog et smut til læge efter en henvisning og så af sted til forundersøgelse.

Her blev jeg stillet nogle spørgsmål, befamlet på brysterne, checket tænderne men jeg behøvede til gengæld ikke underlivsundersøgelsen som jeg egentlig troede forundersøgelsen skulle handle om. Vel overstået blev det og jeg fik en tid til sterilisation.

Jeg har siden oktober 2008 kun haft en æggeleder (fået barn efterfølgende) og bad derfor om at man brændte den eksisterende æggeleder over i stedet for at sætte en klemme hvor der jo altid er en risiko for at de kan falde af med tiden.

Dagen oprandt og humøret var højt. Faktisk så højt at jeg jokede med sygeplejerskerne og kørte lidt på hende som lagde mit drop som jeg jo mente blev lagt underligt i forhold til hvad jeg var vant til.

Da jeg vågnede igen bestilte jeg en mad i håb om hurtigt at kunne forlade sygehuset men ... Efter at have spist min sandwich fik jeg pludselig stærke smerter i min mave. Jeg tilkaldte sygeplejersken som gav mig noget smerestillende.

En halv time senere havde smerterne kun taget til og jeg blev scannet og så tid til et morfin præparat. Intet hjalp det og jeg blev scannet endnu en gang for så at blive kørt til operation uden de kunne sige hvorfor men det kunne være væske eller at de havde brændt hul på min tarm.

Da jeg vågnede lå jeg ved Sygeplejerskernes opholdsstue og jeg hørte at der blev ringet op til stuen for at give besked om at "hende med hul på tarmen" blev sendt op til dem. Til min rædsel havde jeg foruden den nye operation fået lagt dræn og kateter.

Morgenen efter fik jeg først det ene at vide og så det næste. Der afhang af hvem der talte hvad der var gået galt. Den ene sagde det bare var væske mens en anden sagde der var hul på tarmen.

Jeg fik fjernet kateter og dræn hvilket gør motherfuck*** ondt skal jeg hilse at sige. Jeg rendte timer op og ned af gangen for så endelig at måtte tage hjem.

Jeg har nu en lille bule ved min navle, der hvor de tog min tarm ud for at finde hullet. Så meget for en lille operation op Nykøbing F. sygehus og dette kunne ikke have været mere simpel i det jeg jo netop kun har en æggeleder ...


Sidst Opdateret: 05-02-2017 13:15:30
Copyright © 2002 - 2017 Nathali Eg