Del på Facebook

Gåtur på Istedgade

Igår var jeg på en "lille sviptur" til København og for en gang skyld bestemte jeg mig for at gå af Istedgade istedet for Vesterbrogade.

Se her skulle jeg måske have tænkt mig ordentlig om, for ja der er ludere på Istedgade men det var nu ikke så meget det som gjorde gåturen lidt speciel.

Det var nærmere det at der åbenbart var folk der troede at jeg var luder.

HOV!

Min påklædning var langt fra det "værste" man kan finde i mit skab og bare noget jeg går i fordi jeg ved at jeg kan. Igår blev jeg så tvunget til at genoverveje mit valg af tøj. Ligner det noget en luder ville gå i? Nej ... En luksus luder måske men ikke en luder :-)

Påklædningen var nu nok ikke det eneste problem. Jeg havde lige været i DGI-byen og svømme. Efter min svømmetur havde jeg taget elastikken ud af håret så det kunne tørre i den lette brise. Det stod nok lidt for godt til mine bare skuldre, hehe.

Jeg måtte derfor erfare at mænd på Istedgade ikke nødvendigvis kommer fra jorden. F.eks. sad 4 fyre i en klump og da jeg kom forbi lød der "Vuf Vuf". Min tanke: WHAT! læs en ordbog. Jeg ved det. De fleste kvinder ville være smigret men jeg hader de der kliche ting mænd altid "siger".

Lidt længere nede af vejen gik en fyr så forbi mig men ikke uden lige at lade hans hånd glide henover min ene balde og videre op til lænden. Da han var kommet forbi vendte han sig og smilte til mig. Erm ... Havde jeg ikke lige talt i telefon så ved jeg godt hvor den fyr havde ligget, nemlig under mine fødder.

Faktisk prøvede jeg næsten alt på min lille gåtur. Stod jeg stille bare et øjeblik stoppede mænd op og ventede på at jeg skulle lægge telefonen. Butiksejere stilte sig i døråbningen mens de kiggede op og ned af mig med deres små sleske "heeeeej". En stor fed luder i et alt for lille lak kostume så sig endda sur på mig, og jeg var slet ikke i tvivl om at havde jeg stoppede der havde hun langet mig en.

For at slutte turen i bedste stil rendte jeg ned i en sexshop. Se det var sjovt :-)

Jeg lyver ikke når jeg siger at den mandlige ekspedient kiggede på mig som havde han set et spøgelse. Her må jeg indrømme at jeg ELSKER at lave sjov eller gøre ting som andre finder unormalt, så hurtigt sagde jeg bare "nå I får måske ikke så mange kvinder hernede".

Sådan gik snakken lidt frem og tilbage indtil jeg fandt hvad jeg ville have. Da jeg betalte fik jeg så lige den der "du har en MEGET tiltrækkende energi", oversat "jeg gad godt duske dig". Derefter gik jeg med min lille fine pose, der tydeligt viste hvor jeg havde været :-)

Jeg må indrømme at jeg morede mig på trods af at blive anset som værende luder. Ikke noget bedre end at få en mand til at snøvle :-)


Sidst Opdateret: 05-02-2017 13:15:30
Copyright © 2002 - 2017 Nathali Eg