Del på Facebook

Guldhornene

Guldhornene hører til nogle af vores nationalklenodier og menes at have været et par. De blev fremstillet i årene omkring 400-tallet e.kr. Guldhornene er fundet med 95 års mellemrum og på hver deres særpræget måde.

Det første horn blev fundet i 1639 af Kirsten Svendsdatter og var 62 cm langt, 10 cm i diameter (midteraksen), 3,4 cm i diameter i den tynde ende og vejede 3.096 gram. Hornet fandt hun på en sti hvor hun først troede at det var en generende rod.

Ugen senere da hun kom forbi igen gravede hun den op med en stok. Ifølgeskab havde Kirsten nogle piger der mente at hornet ikke var andet end et gammelt jagthorn. Alligevel tog Kirsten det med hjem og pudsede det.

Under pudsningen gik en lille stump af hornet af som blev taget til en guldsmed i Tønder og undersøgt. Guldsmeden opdagede hurtigt at hornet var lavet af guld og rygter spredte sig om Kirsten's værdifulde fund.

Rygtet hørtes også af Lensmanden i Tønder og senere lensmanden i Ribe. Sidstnævnte sørgede for at hornet via omveje endte hos kong Christian IV. Kirsten Svendsdatter fik en findeløn der svarede til hornets værdi i guld. Kongen overlod hornet til sin søn Christian, der egentlig havde planer om at støbe hornet om til et krus. Planen blev opgivet og i stedet fik hornet en kugleformet guldprop så det kunne pynte og bruges som drikkehorn.

Lensmanden i Ribe startede en udgravning på stien hvor hornet var blevet fundet men man fandt aldrig andre genstande. 95 år senere og kun 25 skridt fra hvor Kirsten fandt hornet, lå det andet horn. Det var husmand Jerk (Erik) Lassen der fandt det mens han gravede ler i sin mark. Året var nu 1734 og kun i et spadestiks dybde stødte han på det.

Hornet Jerk fandt var kortere end det fundet 95 år tidligere. Det var 49,5 cm langt, havde en diameter på 11 cm foroven og forneden en diameter på 4 cm. det var tydeligt at hornet var afbrækket og derfor manglede den yderste del. Alligevel vejede det 3.666 gram. Det menes at hornet før afbrækket har vejet omkring 4,5 kg. Det korte horn var desuden forsynet med runeindskrift, noget som det lange horn ikke havde.

Efter at dets ægthed var blevet bekræftet blev hornet sendt til kong Christian VI hvor det sammen med det andet blev placeret i en montre i det kongelige kunstkammer. Forinden blev hornene aftegnet i "udrullet" form og en afstøbning blev lavet. De afstøbte horn gik tabt i et skibsforlis og støbeformene ødelagt inden en ny afstøbning kunne foretages. Den sidste del af det korte horn blev aldrig fundet selvom man satte en omfattende udgravning i gang.

I 1787 gik rygtet at et tredje horn var blevet horn og at dette havde en bærekæde. Disse rygter blev aldrig bekræftet så hvis det eksisterede er det nok blevet smeltede om. I 1802 blev de to guldhorn omsmeltet. Guldsmeden og falskmøntneren Niels Heldenreich brød ind i kunstkammeret og stjal bl.a. de to horn. Da han blev afsløret var hornene væk og nogle øreringe fra hans værksted menes evt. at være fremstillet af guldet fra hornene.

Nye horn blev lavet udfra de tegninger og kobberstik som var blevet udarbejdet efter fundet af de originale. Desværre betyder det at det lange guldhorn nu er 10 cm længere end det originale. Der har været utallige ideer til hvad hornene har været brugt til og hvad runeindskriften betyder.

Indskiften oversættes normalt til: "Jeg Lægæst, holtijaR, gjorde (eller lod gøre) hornet". De første tre ord er lavet med dobbeltstregede runer hvorimod det sidste ord er lavet med enkeltstreg. Dette kunne tyde på at guldsmeden ikke var runekyndig eller at indskriften måske først blev lavet lige før aflevering og derfor ikke var planlagt fra start.

Tidligere oversættelser så således ud: "Jeg Lægæst, Holte's søn, gjorde hornet" eller "Jeg, Lægæst fra Holt, gjorde hornet". Der har dog været nogen diskussion om det andet ord "holtijaR" og nogle forskere oversætter derfor runeskriften på følgende måde; "Jeg, Lægæst fra skoven, gjorde hornet".

Efter tyveriet af guldhornene skrev Adam Oehlenschläger i 1803 digtet "Guldhornene".


Guldhornene


Indskriften

Link: Digtet Guldhornene

Sidst Opdateret: 05-02-2017 13:15:30
Copyright © 2002 - 2017 Nathali Eg