Del på Facebook

Gls vs. Post Danmark

Post Danmark har længe været kendt for at hæve deres priser mindst en gang om året. Noget jeg næppe er den eneste som er utilfreds med. Desværre er der bare ikke så mange alternativer da ikke alt lige kan sendes via Email.

Her i byen har vi fået en af GLS' pakkeshops og eftersom priserne er noget andet skulle det absolut afprøves.

Hvor Post Danmarks priser afhænger af vægt afhænger GLS' af størrelsen. Hmm ok frem med målebåndet og ned med pakken.

Spændt ventede jeg for at se om det så tog længere tid end det døgn Post Danmark "prøver" at levere indenfor.

Leveringstiden viste sig at være den samme og jeg sparede 14 kr på at have benyttet GLS.

Med det sagt er der selvfølgelig ulemper og fordele ved både GLS og Post Danmark.

Jeg sender typisk maxi breve eller pakker. Mindste maxi brev koster (50 g) koster her i 2008 8,50 kr. GLS sender kun pakker og den billigste pris er her 46 kr. Dvs. meget billigere med Post Danmark. Dog er der ingen forsikring på Post Danmarks maxi breve så går det tabt...

Et maxi brev igen uden forsikring på 1 kg koster i år 2008 42,00 kr mens GLS igen tager 46,00 hvis den overholder deres mål. Hvis ikke hedder den næste størrelse 48,00 kr. Personligt hælder jeg her til GLS og mener at forsikringen er de par kroner værd.

Beliggenhedsmæssigt ja så ligger Post Danmark jo mere eller mindre overalt men GLS er godt på vej og indtil videre uden pris stigninger.

Udregning af pris på sine pakker er så også lidt nemmere hos Post Danmark hvor pakken bare skal vejes. GLS kunne måske nok her have vist et par eksempel til målning af ens pakke. Er den lige på kanten til prisforhøjelse kan man godt sidde og blive i tvivl om det nu er de rigtige sider man måler :-) Dog bliver det hurtigt en vane sag.

Alle mine pakker sendes nu med GLS mens jeg stadig må sendes maxi breve med Post Danmark men skulle GLS nogensinde udvide til at inkludere brevforsendelse... :-) Især da jeg jo ved at Post Danmark atter hæver priser pr. 1. januar 2009


Sidst Opdateret: 05-02-2017 13:15:30
Copyright © 2002 - 2017 Nathali Eg