Del på Facebook

Freja

Freja er den Nordiske kærligheds-, frugtbarheds- og krigsgudinde af Vanernes æt. Hun er datter af Njord og har otte søstre samt tvillingbroderen Frej. Endvidere er hun opfattet som dødsgudinde og som kvindernes skytsgudinde; anråbtes af fødende kvinder.
De krigere der falder i kamp men som ikke bliver valgt til Einherjer i Valhal, kommer til Freja på Folkvang.

Freja er gift med Od, med hvem hun har de to døtre Hnoss og Gersimi. Od menes at være en dobbeltgænger til Odin. Hun bor på Folkvang. Freja er den smukkeste af alle gudinder og vild med kærlighed. Et par dage efter sit bryllup med Od, drog han ud på en lang rejse og er stadig ikke vendt tilbage. Freja drog ud for at lede efter ham men fandt ham ikke. Når Freja sørger over ham græder hun guldtårer. Når Freja drager på rejse, er hendes vogn forspændt to katte. Freja ejer også en fjederham, og når hun tager den på, kan hun flyve som en falk. Hun låner af og til hammen ud til aserne. Hun har en galt ved navn Hildisvin.

Hun har desuden guldsmykket Brisingamen, som blev smedet af 4 dværge. For at få smykket måtte hun tilbringe en nat med hver af dværgene. Smykket blev engang stjålet af Loke men genvundet i kamp af Heimdal. Det er de forelskede par der ofrer til Freja.
Sammen med bl.a. Nanna og Frigg hører Freja til asynjerne.


Sidst Opdateret: 05-02-2017 13:15:30
Copyright © 2002 - 2017 Nathali Eg