Del på Facebook

Dioskurerne

Dette var et broderpar ved navn Kastor og Polydeukes. Deres forældre var Zeus og Leda, dog nævnes Tyndareos som fader til Kastor i enkelte myter. Deres navn betyder "Zeus' sønner".

Helena og Klytaimestra var deres (halv)-søstre og først nævnte reddede de en gang da Theseus havde røvet hende. Dioskurerne red omkring og hjalp folk i krig eller nød. De deltog i mange togter/heltegerninger der i blandt Argonauternestoget.

Kastor mentes i nogle myter at have Tyndareos som fader hvilket gjorde at han var dødelig mens broderen Polydeukes var udødelig. Dette ændrede dog ikke på at brødrene var uadskillige og altid fulgtes ad.

Da Kastor døde ved Idas' hånd bad Polydeukes derfor sin fader Zeus om at lide samme skæbne. Zeus bestemte dog ikke når det kom til Hades men gjorde i stedet så de hver anden dag opholdte sig sammen i Hades og ellers på Olympen.

Zeus satte dem også på himlen som stjernebilledet Tvillingerne (Gemini). Myter beretter at brødrene åbenbarede sig som ild på skibenes master, det som kaldes St. Elms ild. Skulle man møde parret ville det efterlade en følelse af lykke.


Links: Leda, Zeus


Sidst Opdateret: 05-02-2017 13:15:30
Copyright © 2002 - 2017 Nathali Eg