Del på Facebook

Blöt

Blöt var en offerhandling til guderne og var et centralt element i asetroen. I vikingetiden betød det ofte et drab på et dyr eller mennesker, typisk trælle. Blöt kan sidestilles med bøn i andre religioner.

Måden man blöttede på varierede fra store ceremonier til små personlige blöt i hjemmet. Foruden drab blev der af typisk de rige ofret ting der blev deponeret på hellige steder.

De organiserede ceremonier foregik ved solhverv og involverede alle grupper i samfundet. Dog kunne de kristne slippe for at deltage ved at købe sig fri. ceremonien blev afholdt i den lokale stormands eller høvdings sal.

Som indledning til den store fest blev blodet fra et offerdyr stænket omkring bygningen som del af indvielsesritualet. Kroppen af offerdyret blev herefter tilberedt og udgjorde måltidet.

Den lille viden vi har om ceremonierne kendes fra kristne kronikører. De største af ceremonierne menes derfor at have foregået i Lejre og Uppsala (Sverige). Her samlede folket sig hver 9. år og ofrede.

I Lejre blev der ofret 99 mennesker og et tilsvarende antal af heste, hunde og haner. I Uppsala ofrede man 9 hankønsvæsner af forskellige arter hvilket i alt udgjorde 72 der blev slået ihjel og ophængt i hellige træer i en indviet lund.

I Sverige var alle provinser repræsenteret ved enten selv at deltage eller sende rige gaver til ceremonien. De fleste ceremonier har været en del mindre end dem i Lejre og Uppsala.

Skandinaviske købmænd (rus) der sejlede på Volgavejen rejste en træfigur af en guddom og ofrede kvæg og får til den. For dem betød det at de ville få en god handel. Desuden ofrede man i Skandinavien også til de ånder der boede i lunde, sten, klipper og vandfald.

Guden Odin var en kampens gud og det var derfor skik inden en kamp at ofre til ham i håb om at han ville hjælpe en til sejr. Odin's ofre skulle enten hænges eller dræbes med spyd som var Odin's hellige våben. Guden Frej foretrak hingste eller orner og var derfor dette man ofrede til ham.

Før man holdte ceremoni festerne blev hallen renskuret og pyntet op med f.eks. vægtæpper. Store mængder af øl eller mjød kom frem mens kødet fra offerdyret blev stegt på spid eller kogt i kedler. Tilbehør til kødet kunne bestå af fisk, vælling, brød, grønsager, frugt, bær og nødder. Omkring lange borde sad de på bænke hvor belysningen bestod af olielamper, flammende fakler og langilden som stod midt i hallen.

Noget af det vigtigste til en sådan fest var af skåle for guderne og de døde forfædre. En skål som denne blev udført af den mest prominente person der var tilstede. Deres øl (mjød) gik fra hånd til hånd i store drikkehorn. Sådanne to drikkehorn blev fundet i en rig konge/høvdinge grav i Sutton Hoo ved Ipswich i England. Hornene er dateret omkring år 625

Foruden en masse mjød og mad var der også musik til festerne og skjalde som fortalte sagn og myter om guder og helte. For vikingerne var disse fester meget mere end et blot. Det var en måde at styrke båndene til hinanden på. Dog skulle man huske at deltage helhjertet og både spise og drikke godt ellers kunne værten se det som en fornærmelse.

Sidst Opdateret: 05-02-2017 13:15:30
Copyright © 2002 - 2017 Nathali Eg