Del på Facebook

Pårørende til en misbruger
logo

by nat
Min eks har nu haft samvær med vores børn noget tid og da det absolut ikke er gået super fedt følte jeg mig efter feks. børnehaven fortalte om deres bekymring nødt til at bede Statsforvaltningen taget samværet op til overvejelse.
Første fejl var at vi blev indkaldt til fælles møde trods der i sagen jo står at han har været voldelig og at politiet endda har været inde over. Jeg kontaktede dem og fik så et brev om at min eks beholdte den pågældende dato og at jeg først skulle komme til møde 14 dage efterfølgende.
Dagen efter han skulle til møde fik jeg så brev i E-boks. Sagen var nu henlagt pga jeg angiveligt var udeblevet fra mødet.
WHAT THE FUCK ...
Telefon opkald til Statsforvaltningen gav ikke mere end at en kvinde gav mig ret i at sagsbehandleren havde fejlet og at hun ikke kunne se hvordan det kunne ske når der højt og tydeligt stod jeg havde en anden mødedag.
Hvor er jeg bare træt af det hele lige nu .....
Sunday, January 18, 2015, 11:50 AM

by nat
Indrømmet så er det en af de dage. Ungerne er hos deres far og for første gang på en hverdag. Det er så underligt og uvirkeligt ikke at skulle hente dem fra sfo og børnehave når jeg har fri. Havde han ikke været alkoholiker, ville jeg ligesom andre nok have nydt det at være børnefri lidt men jeg er ked og bekymrer mig velvidende han jo drikker selvom han har dem. Jeg er kommet langt siden han røg ud og selvom jeg har brugt de sidste år på at analysere mig selv og prøve at forstå hvorfor jeg har følt mig tiltrukket til den type mænd så frygter jeg stadig at begå de samme fejl om igen. Det sidste halve år har jeg måtte bekymre mig på mine børns vegne fordi de nu ser deres alkoholiske far igen men samtidig kan jeg se at jeg har udviklet mig meget på den samme tid. Jeg er stadig meget bange for ham og vil altid være det men jeg er holdt op med at gemme mig selvom jeg selvklart holder mig på lang afstand. Hvor mine forhold altid er startet hovedkults og uden betænkninger så har jeg endelig lært at skrue tempoet ned, mærke efter og tænke over om jeg er klar til åbne mig overfor en mand igen. Jeg sad for et par dage siden og snakkede med en anden pårørende der ligesom mig levede sammen med en voldelig misbruger i alt for mange år. Normalt skal jeg forklare og forklare men vi forstod selv hinandens halve sætninger. Vi forstod hinandens reaktionsmønstre og mistro til omverden og især mænd. Befriende er det at snakke med en der forstår hvorfor man af og til tvivler så stærkt på en selv at man pludselig føler man ikke er noget værd. Jeg er kommet utrolig langt men til tider hører jeg min eks der om og om igen fortæller mig at jeg er svag og ynkelig. Jeg har nu i snart fire mdr set en fyr og i forhold til mit normale tempo har jeg taget det i sneglefart og gør vi egentlig stadig. Det er rart at slappe af men jeg kan mærke jeg stadig tvivler på om jeg er god nok. Det er en farlig følelse og jeg håber virkelig jeg kan slippe den for er ikke fair hverken overfor mig eller de omkring mig at mit humør skifter bare pga min eks ødelagde mig så meget jeg stadig kan tænke der er noget galt med mig. Jeg savner mine børn så forfærdelig meget lige nu og håber virkelig ikke han drikker for meget mens han har dem, og ikke fylder dem med alt for mange løgne som han plejer.
Tuesday, October 14, 2014, 12:52 PM

by nat
Det er nu lidt tid siden jeg sidst har skrevet og egentlig ikke meget der har ændret sig og alligevel.
Børnene fortæller hver gang de kommer hjem at far sidder og drikker Tuborg men ellers hører jeg ikke rigtig noget om hvad der foregår der. Umiddelbart har han vist mistet sit kørekort igen igen og kan kun gisne om hvorvidt det er på grund af spiritus i så fald er det langt fra første gang.
Ankestyrelsen har skrevet og undskyldt den lange behandlingstid af min klage over han har fået samvær og endda uden overvågning. Selv ringede jeg dem op og fik her at vide at Statsforvaltningen ikke har videresendt de breve og billeder jeg har sendt imens sagen har kørt. Jeg har fået lov til selv at indsende direkte til Ankestyrelsen da de jo også stiller sig undrende over hvorfor det ikke automatisk er blevet videresendt til dem.
I går måtte jeg så igen aflevere mine børn til samvær på tog stationen. Han kom gående forbi hvor vi stod udenfor inden jeg skulle ind med dem og bemærkede straks at han gik sjovt. At han så valgte at åbne munden gjorden det kun værre for det lød slet ikke som den mand jeg en gang kendte. Stemmen var grødet som havde han allerede drukket op til flere genstande og han virkede beruset.
Det gør så ondt at skulle aflevere mine børn til en mand der kun ryger længere og længere ud ...
Saturday, September 6, 2014, 06:04 AM

by nat
Lørdag 12/7 var det Micki's fødselsdag men ifølge samværsaftalen skulle de hjem til deres far. Micki var dagen forinden kommet til skade med benet i børnehaven og havde forbinding på. På vej til Nykøbing F station for at aflevere spurgte Micki "hvorfor skal jeg hjem til far på min fødselsdag?". Havde jeg bare haft et ordentlig svar. Ingen far på stationen i stedet var deres farmor der. Hun ville ikke komme over til mig så jeg måtte gå derover og meddele at børnene ikke ville blive udleveret en anden gang når han ikke selv afhentede da jeg jo så ikke havde nogen garanti for at han ikke lå fordrukken et sted.

Søndag 13/7 skulle jeg have dem tilbage kl. 16 men han var ikke på stationen. kl. 16.15 ringede jeg til ham. han kom med en undskyldning om fejl i kalenderen, at han havde snakket med politiet og var på vej. Jeg fik først mine børn kl. 17 og Micki havde nu gaffa tape viklet om både forbinding og ben. Mens jeg forsigtigt prøvede at fjerne det, sagde June at hun forstod ikke hvorfor far havde gjort det, for var jo ikke sundt for Micki's ben. Klog pige. Justin var meget stille og trykket af det hele. Jeg havde bemærket han ikke selv havde kørt bilen og umiddelbart virkede påvirket. Justin og June sagde han havde drukket grønne dåser med ordet grøn og Justin udpegede senere Tuborg.

Jeg valgte at skrive til Statsforvaltningen og sendte billeder med også fra da Justin kom hjem overdækket med bræk. Jeg fik brev tilbage lørdag 19/7 med at de havde lagt det i sagen men ikke ville gøre yderligere.

WHAT !!! Sikken vi passer på vores børn i vores lovgivning :(

I dag fik jeg så at vide at han blev fyret tilbage i maj måned og at der går rygter om at han sælger pot fra sin bopæl i en meget lille landsby. Jeg fik desuden tilsendt et par billeder hvor det er tydeligt at han er påvirket af et eller andet.

Mænd som ham burde ikke have lov til at se sine børn ...
Monday, July 21, 2014, 12:23 PM

by nat
I lørdags skulle mine børn for første gang være hos deres far i 8 timer. Hvor ved jeg jo så ikke da han er flyttet uden at give besked til mig.
Det var hårdt at skulle give slip på dem men gudskelov havde jeg en god ven der havde afsat hele dagen til mig så jeg ikke skulle tænke for meget over det.
8 timer senere fik jeg mine børn tilbage kl. 18.30
Justin var dækket med bræk fra top til tå pga al det slik og sodavand der var blevet proppet i dem. Trøjen hev jeg af ham og June lånte ham hendes jakke så han i det mindste ikke behøvede have det værre end aller højst nødvendigt.
June fortæller så hun er faldet ned af trappen og har et kæmpe mærke på numsen.
Derefter spørger Micki hvad de skal have til aftensmad og de fortæller at de ikke har fået mad siden lidt til frokost.
Vi var hjemme kl. 19.20 hvor Justin med det samme røg i bad, en vask med hans tøj blev sat over også måtte de spise brød da de jo netop ifølge aftale burde have spist der.
Og en psykolog sagde god for at han kunne overkomme at være en far for sine børn nu ... Hmm siger jeg bare ....
Monday, April 21, 2014, 10:05 AM

by nat
Man skulle tro jeg snart var færdig med at græde pga min eks men åbenbart ikke og ser ud til at blive en sej kamp at komme mig helt.
Ungerne lagt og sidder egentlig bare lidt ved pcen da det slår mig at jeg bliver nødt til at se ham omend fra afstand på lørdag. Jeg begynder at græde og jeg kan mærke hvor sur jeg bliver indvendig.
Jeg ved godt at alkoholisme er en sygdom og alt det der men alligevel får jeg lyst til at råbe ud og spørge hvad fanden han bildte sig ind. Han havde alt. Børnene og jeg. Alligevel røg han i. Han ødelagde os for DET.
Han vil aldrig forstå hvor højt jeg elskede ham. Han vil aldrig forstå hvad han smed væk. Han vil aldrig forstå hvilke mentale ar jeg har fra hans behandling og slag.
Så ... derfor er jeg den der stadig kan græde og blive sur. Glæder mig til den dag det foretager sig helt.
Wednesday, April 2, 2014, 02:10 PM

by nat
Mine børn har indtil videre set deres far 3 x 3 1/2 time og det kan allerede mærkes. Desværre.
Justin er blevet irritabel og kan finde på at råbe af og slå sine søskende især den mindste. June siger hun ved far har slået mig og hun nægter at tro at han aldrig vil skændes med mig igen. Micki siger han heller ikke tror på far.
Men ....
Far har jo lovet at når de begynder at skulle sove hos ham så får de en IPad hver. Hmm ... Så fandme om ikke han køber dem og efter ikke at have givet dem så meget som en krone i over et år men der imod sørget for at jeg hænger på så meget af hans gæld som muligt. Penge der burde komme børnene til gode.
... Nar ...
Monday, March 31, 2014, 11:20 AM

by nat
Det er efterhånden noget tid siden jeg sidst har skrevet og meget er sket på den tid. Indrømmet har jeg været langt nede og har brugt tiden på at prøve at acceptere at jeg virkelig ikke kan gøre mere nu.
Dansk lov når den er "bedst". Mine børn skal se deres far og har allerede nu to gange haft samvær med ham af 2 x 3,5 times samvær. Han skal se dem hver anden uge. Først som nu 3 ½ time af gangen som så stille og rolig trappes op. Grundet hans meget voldelige og truende fortid mod mig har han ikke ret til min adresse. Børnene afleveres på en tog station og jeg bestemmer selv hvem der hvis jeg ønsker det afleverer og tager imod mine børn, da jeg ikke skal tvinges til at møde ham. Skønt med alle de hensyn netop fordi de ved der er noget galt med ham. Desværre fandt han en psykolog der sagde god for ham og derfor er der blevet sat samvær op nu efter over et år.
Kort sagt så reagerede jeg kraftigt på afgørelsen. Jeg tudede. Jeg bandede. Jeg klagede. Jeg stoppede med mine samtaler på misbrugscenteret. Og jeg flyttede fra manden jeg var sammen med. Jeg har gjort alt hvad jeg overhovedet kan og ved at jeg nu bliver nødt til at acceptere det her for ikke at ryge for langt ned hver gang.
Umiddelbart kan jeg godt selv se at min reaktion ser åndssvag ud men sandheden er at jeg tror jeg har gjort det rigtige. Jeg har fundet et dejlig hus som børnene og jeg elsker. Der er masser af legekammerater i nærheden og nu hvor jeg er alene strømmer vennerne ind og ud af min dør. Jeg er trist men jeg er samtidig virkelig glad for jeg tror jeg har taget det første skridt til at kunne nå dertil hvor det hele bare bliver onde minder og ikke som det har været, noget der har kontrolleret mig og mine følelser.
Jeg holder øje med mine børn som han selvsagt allerede første gang gjorde kede af det med hans latterlige opførsel. Jeg vil bruge min energi på at hygge om dem og håbe på at han forhåbentlig lærer det denne gang så mine børn har chancen for at have en far. Jeg tvivler men lige nu vil jeg gøre mit bedste for at bide det i mig og acceptere at jeg har gjort alt hvad jeg kan for mine børn. Jeg er en god mor og det trods alt det han har gjort i hans forsøg på at ødelægge mig fuldstændig. Jeg nægter at blive tvunget i knæ. Jeg er en fighter og det samme er mine dejlige børn.
Sunday, March 16, 2014, 12:41 PM

by nat
Er vist nået dertil hvor jeg bare ikke kan klare mere.
Jeg har lige afleveret hvad der sikkert bliver det sidste brev til Statsforvaltningen. Politiet havde ikke lavet rapport første gang jeg var der men bare givet min eks en advarsel. Føler det hele er umuligt når jeg kæmper og selv når jeg grædende står på politistationen synes de åbenbart det ikke er nok. Så kun en rapport ligger der selvom jeg har anmeldt ham to gange.
Det er over en uge siden jeg fik brevet men jeg er så tæt på at bryde sammen efterhånden at jeg har svært ved at få mig selv her ind og skrive.
Frygter virkelig at han får samvær med mine børn og nu igen har jeg måtte prøve at fortælle dem om hvordan han er og forklare dem at manden har brug for hjælp både hvad angår alkohol men også hans ekstreme temperament.
Skal på misbrugscenteret i dag men orker dårligt. Føler mig så brugt og opbrugt på en gang. Ved ikke hvordan jeg skal beskytte mine børn og der dræner mig fuldstændig.
Desuden har en advokat klokket i det og sendt papir til min eks med min adresse på. De havde overset at jeg har hemmelig adresse så det måtte jeg sørme undskylde ... Som om det hjælper. Jeg er nu tilbage til mit besvær med at falde i søvn og gruer for om han dukker op når sagen i Statsforvaltningen slutter.
Så træt af det hele. Så træt af at andres fejl kan have indflydelse på vores liv og skæbne.
Wednesday, January 29, 2014, 11:23 PM

by nat
Lige nu sidder jeg og føler mig så tom og ødelagt iden i.
I dag fik jeg to breve jeg vidste ville komme. Det første var fra fogedretten hvilket egentlig er fint i det jeg har accepteret at jeg ikke kan undgå at lade huset gå på tvang pga min eks. Faktisk er jeg nået til at nu før nu bedre så jeg kan blive fri fra ham på det området. Lige nu kontrollerer han jo alt hvad det angår og kun jeg betaler :-( desværre viser det sig at de har tilføjet min hemmelige adresse i brevet som jo er sendt til os begge. Ergo nu ved han hvor jeg bor. Jeg er bange, virkelig bange og fatter ikke de bare sådan kan sende et brev med en beskyttet adresse til andre. Nu skal jeg ringe til dem men det kan jo ikke gøres om. Der ud over skal jeg tigge og bede dem om at jeg kan møde dem på andet tidspunkt så jeg ikke skal møde ham. Så flovt og nedværdigende hver gang at måtte fortælle at han er voldelig, truende og hvor meget jeg frygter ham.

Det andet var fra Statsforvaltningen der endelig havde hørt fra politiet. Jeg var hos Nakskov politi oktober 2012 efter min eks hamrede og sparkede på min hoveddør mens råbte og skreg trusler m.m og det selvom børnene var der. Betjenten gad ikke kigge på min overvågning eller tidligere trusler men ville ringe og snakke med min eks. Nu viser det sig at han ikke en gang lavede en rapport selvom jeg kom til ham rystende og grædende for at anmelde min eks. Fatter det ikke. Han gav mig et visitkort med hans mobilnummer men han har ikke en gang lavet den rapport så er nødvendig hvis man ønsker et tilhold eller som nu skal vise at det ikke er første gang man har måtte gå til politiet.

Jeg frygter virkelig at dansk lovgivning nu betyder at han skal se mine børn selvom han er ustabil for hvordan beviser jeg det? Jeg kan ikke gøre mere end jeg har gjort men jeg ved de ikke har godt af ham. Mig der har oplevet hvad han er i stand til men hvad hjælper det når han bare siger det modsatte.

Livet er nogle gang alt andet end fair :-(
Tuesday, January 21, 2014, 12:26 PM

by nat
Året er ved at være gået. Det blev slet ikke som håbet. Samværssagen kører stadig og jeg gruer for det nye år. De 6 år sammen med min eks var så forfærdelige og nu 2 år efter han røg ud kæmper jeg stadig for mine børn. Jeg kan mærke det. Både mentalt og fysisk er jeg efterhånden kørt så langt ned at jeg hver dag må bide mig i læben for ikke at græde. Lige nu afhænger alt af den betjent der skal skrive rapport til Statsforvaltningen. Loven har endnu ikke kunne beskytte os hvilket også han er nødt til at skrive til dem, så i bund og grund kommer det an på om han kunne se smerten og frygten i mine øjne. Mine børn har aldrig haft det bedre nu hvor de ikke har set deres far i over et år. En udvikling jeg har været vidne til men som fremmede skal tage beslutning om hvorvidt det er nok til at sige de kan tage skade af et nyt samvær. Lige nu ville jeg ønske ferien ikke ville være omme om et øjeblik for i det øjeblik den er ovre så er risikoen der igen for et brev der siger han skal se dem. Jeg er så træt af at frygte udfaldet af denne sag og oven i det er jeg stadig rædselsslagen for at skulle møde ham igen. Jeg ved hans trusler var ægte og ikke bare noget sagt i vrede. Jeg ved at får han nogensinde chancen gør han mig fortræd ... igen ... Mit nytårsønske i år vil derfor være at andre kan se min eks for den han er og give mine børn muligheden for en opvækst uden samvær med en alkoholisk far der lider af så voldsomme humørsvingninger selv voksne bliver bange for ham.
Tuesday, December 31, 2013, 09:38 AM

by nat
Jeg har på det sidste åbnet min postkasse med rystende hænder vel vidende at jeg risikerede at finde et brev som ville ende det hele og opsætte samvær. I går kom der så et brev. Første jeg læste var at de havde bedt politiet om en udtalelse vedr. Min eks og det næste jeg læste var at han havde fået afslag på midlertidigt samvær bla. Pga han for nylig udlovede en dusør til den der kunne finde børnene og jeg. Tårerne begyndte at løbe ned af mine kinder. Jeg er både lettet men også ked af at mine børn ikke har en far bare fordi han ikke kan finde ud af at søge hjælp. Jeg kan nu slappe af resten af året velvidende at et samvær først kan sættes op i det nye år når de har snakket med politiet. Hele samværs sagen har kørt over et år nu og må indrømme at jeg kan mærke det på min krop, men nu skal vi bare nyde julen :-)
Saturday, December 14, 2013, 01:23 AM

by nat
Må indrømme jeg er ved at få nok.
Jeg lå syg de første dage denne uge og på anden dagen fik jeg besked fra en jeg ikke kender. Manden skrev til mig for at advare om at min psykotiske eks som han udtrykte det havde udlovet en dusør på at finde mine børn og jeg.
... Og min eks overbeviste rent faktisk en psykolog om at han var helt okay igen ....
Min reaktion var at bryde sammen. Jeg græd, ringede til min kæreste som efter et par timer kom og kørte mig hen på politistationen. Igen måtte jeg fortælle om hvad han havde gjort alt i mens jeg viste de ting manden havde sendt til mig.
Igen var det for længe siden han sidst havde gjort noget til at jeg kunne få et tilhold. I stedet åbnede betjenten en sag og lovede at hvis jeg kom med det fra tidligere så ville han lægge det i sagen så jeg forhåbentlig kan få et tilhold næste gang. Desuden ville han så ringe til min eks med en advarsel og påmindelse om go opførsel.
Jeg kan ikke gøre noget. Pga den psykolog får han snart samvær med mine børn selvom der er så meget der ellers taler i mod det.
Føler snart jeg græder hver eneste dag og det selvom jeg gør mit bedste for at tænke positive tanker. Fem dage mere før jeg skal på misbrugscenteret ... godt nok tiltrængt efterhånden ...
Saturday, November 30, 2013, 03:57 AM

by nat
Det gjorde ondt at skulle hive mine 7 årig tvillinger til børnesamtale over et år efter de sidst så deres far. Jeg vidste de nok kun huskede de gode ting efterhånden og at det med dansk lovgivning vil betyde at der nok opsættes samvær. Jeg havde der elendigt og selvom samtalen først var efter skole valgte jeg at holde en fridag. De første to timer gik okay med lidt musik og en bog for at tænke på noget andet men så blev det svært. Det hele syntes så umuligt og jeg ved snart ikke mere hvad jeg kan gøre for at sikre mig at de først ser ham når han er stabil igen. Lovgivningen gør min kamp for den umulig. Kæresten hentede mig senere på dagen efter flere grædeture. Jeg havde ikke sagt noget til tvillingerne og de kiggede derfor noget da de blev hentet og lillebror ikke gjorde. Først henne ved Statsforvaltningen fortalte jeg hvad de skulle nemlig ind og snakke med en om far. June blev med det samme trist og jeg var glad for at jeg havde ventet med at sige noget. Justin tog det pænere for han er jo storebror og skal nok passe på June som han siger. Justin blev først kaldt ind og efter aftale kørte min kæreste så for at hente den mindste. June sad i mens og puttede hos mig. Hun var trist og ville hverken høre historie eller noget. Bare sidde hos mor. Da Justin kom ud ville hun ikke ind. Manden snakkede lidt med hende og forklarede at det var hvis hun ville sige noget men hun bestemte. Hun valgte nej tak til samtalen. Jeg spurgte om ikke det var underligt at vente med at kalde dem ind til over et år efter og han gav mig ret. Dansk lovgivning og kogle børn kommer desværre i klemme sagde han. Jeg sagde at jeg jo vidst de savnede deres far men at det gjorde voldsramte børn jo også typisk i mange år. Han kunne kun give mig ret men hvad hjælper det med den lov vi har. Ingenting. Bagefter købte vi en film til vore næste film hygge dag og mødtes med kæresten og den mindste så vi kunne tage hjem. Om aftenen da de sov brød jeg sammen. Fatter intet. Fatter ikke at mine børn taber fordi deres far er et alkoholisk fjols som sætter sig selv før alle andre. Ny dag nu og om lidt tager jeg til samtale på misbrugscenteret. June startede dagen med at sige "vi skal ikke se far før han kan opføre sig ordentligt". Gid hun havde haft modet til at have sagt det i går ...
Tuesday, November 19, 2013, 12:17 AM

by nat
Over et år siden mine børn har set deres far. De har det meget bedre nu og nogle ting husker de gudskelov ikke mere og hvad sker der så ??? Statsforvaltningen mener at nu skal de tale med tvillingerne på 7 år. Hvad sker der lige ??? De gad ikke snakke med dem den gang. De gad ikke høre på dem da alt var friskt i hukommelsen eller da man kunne se det på Justin. Manglen på at have en far og den usikkerhed han rummede. Først nu hvor de har det godt og er begyndt at glemme vil de tale med børnene for nu haster det altså. Deres far har testet okay et par gange så nu skal man pludselig presse på at han skal se dem og helst inden jul åbenbart. Jeg har altid holdt på at de elsker deres far og gerne vil se ham så den del kan de ikke være i tvivl om men der er forskel på det også om de har godt af at omgås en ustabil mand. Så hvad sker der lige ??? Hvorfor vente til nu ? Det kan bare ikke være rigtigt. Ting som det her gør det umuligt for os pårørende at passe på vores børn.
Saturday, November 9, 2013, 06:00 AM

by nat
Eftersom jeg pt bekymrer mig meget om hvad der kommer til at ske vedrørende samvær mellem mine børn og deres far, er jeg så følelsesladet udsat at der desværre ikke skal meget til at vælte mig. I går aftes røg jeg så igen under. Hans ansigt blev ved med at dukke op i mit hoved og utallige dårlige minder overvældede mig. Jeg kunne se hvordan han nærmest bed sammen mens han tog kvælertag på mig. Jeg huskede at jeg var sikker på at han ikke ville give slip før jeg var uden liv. Hans øjne nærmest lynede. Jeg mindes hvordan han med knyttede næve flere gange truede mig og trængte mig op i kroge, selv med børnene i nærheden. Efter han røg ud fortsatte det. Han mente han havde ret til at gå ind i mit hus og true mig som han havde lyst til. Hans dødstrusler fik mig til at stille en stige foran døren den ene nat og jeg huske hvordan jeg krøb ned i sengen hos min yngste. Jeg var så forfærdelig bange. Jeg har set ham køre rundt med mine børn med beruset og råbe og skrige af dem. Sidst børnene så ham gik han så grassat at min datter June tissede i bukserne hver dag i 14 dage og Justin var så nedtrykt de bemærkede det i sfo'en. Min mindste Micki blev meget klyngende for en tid. I går dukkede alle sådanne ting op inde i mit hoved og min undren fik mig til at græde og græde og græde. Jeg forstår ikke hvordan han kan bilde en psykolog ind at det bare var en turbulent periode og han nu er ok. Hun troede på ham selvom der er papirer på at han siden han var 11 år gammel har været misbruger og kun har haft meget få ædru perioder. Der står hvad han har gjort og hvordan han har stalket mig og hun tror på at det bare var en turbulent periode. Jeg fatter intet men ved jo hvor sød, charmerende og manipulerende han kan være. Jeg hader at dansk lovgivning mener at selv alkoholikere skal se deres børn og nærmest ligegyldig hvad. Jeg kræver et halvt til helt år ædru men jeg ved at hvad jeg kræver for mine børn ikke hænger sammen med loven så igår overvældede frygten mig. Frygten for at mine børn måske skal have samvær med en mand der stadig er ustabil.
Tuesday, November 5, 2013, 11:32 PM

by nat
Jeg har gennem nogen tid gået til samtaler på et misbrugscenter. Siden brevet sidste uge har jeg haft meget svært ved at holde tårerne inde og hele dagen i dag har jeg flere gange måtte bide mig i læben fordi jeg er så følelsesmæssig nede at jeg ligefrem kan mærke en fysisk smerte i mit bryst. Til samtalen fortalte jeg om de ting der er sket efter min kæreste og jeg flyttede såsom en bilrude knust af en flaske og jeg fortalte om hvor nervøs jeg er for at der måske kan blive sat samvær op før end han er fuldstændig ædru og klar til at være en far. Jeg er typen der helst ikke vil græde for jeg er bange for at jeg så bryder helt sammen så i dag var en særlig hård samtale. Så utrolig svært at fortælle om alt det han har gjort og hvor lidt den danske lovgivning hænger sammen når der er tale om børn af alkoholikere. Selv da jeg tog hjem var det svært at holde tårerne tilbage og se alle de gode ting i mit liv men så skete der alligevel noget som både fik mig til at smile og vandede mine øjne. Jeg kom hjem og ungerne gik i gang med farverne. Kort efter kom min søn Justin til mig med et stykke papir og forneden havde han lige så fint skrevet "mor er den bedste i verden". Mine børn er så fantastiske så jeg håber virkelig at de på Statsforvaltningen kræver mere end bare et par test uden spor af alkohol for det er ikke fair overfor dem hvis de skal igennem endnu et samvær med alkohol, løgne og råben. De fortjener en far der kan være der for dem.
Monday, November 4, 2013, 11:21 AM

by nat
Jeg er pårørende til en alkoholiker/misbruger nemlig faderen til tre af mine børn. Det er snart to år siden han røg ud men det betyder ikke at man ikke bliver påvirket af hans adfærd. Han har gjort sit for at gøre mit liv til et helvede. Efter politiet blev involveret har han dog været god til at holde sig til det jeg ikke bare sådan lige kan bevise. Han har ikke set sine børn i lige over et år men nu overvejes der samvær fordi han har overbevist en kvindelig psykolog om at alle dødstrusler, vold, temperament m.m. bare var pga en turbulent periode og at han nu i en måned har testet okay de gange han selv er taget forbi misbrugscenteret. Sjovt nok samme misbrugscenter som en han var i behandling med i sin tid nu arbejder på.
Jeg har gode dage men jeg har virkelig mange dårlige dage ligesom andre pårørende. Derfor har jeg nu valgt at lave denne blog så jeg forhåbentlig kan få afløb for nogle af de følelser jeg bliver overvældet af pga ham, når de er på deres højeste. Jeg ved jeg ikke er den eneste der må leve i frygt for sin eks eller skal leve med at ens børn måske skal se en misbruger pga mangler i den danske lovgivning, men man kommer nemt til at føle sig alene når man kæmper en kamp som føles umulig. Min eks lyver og prøver at stille mig i så dårligt lys som muligt men hvad kan jeg gøre ? Ingenting.
Saturday, November 2, 2013, 06:49 AM



Sidst Opdateret: 05-02-2017 13:15:30
Copyright © 2002 - 2017 Nathali Eg