Del på Facebook

Brok - Børnehaven Gaia i Nakskov

Jeg har et dejligt sæt tvillinger som desværre tidligt valgte at tale tvillingesprog fremfor almindeligt. Dette betyder selvsagt at deres tale er bagefter. Af denne grund går de i taleskole 3 dage om ugen men for at speede det hele lidt op, valgte vi så også at sætte dem i børnehave. Den første/eneste der havde plads var Gaia i Nakskov.

Jeg tog til et møde i børnehaven så jeg kunne se den an før vi sagde ja. Her blev jeg mødt af pædagogen Lisbeth som ville blive en af de pædagoger på deres stue. Lisbeth virkede sød og tålmodig så vi havde derfor ingen indsigelser. Det skal her siges at vi selv i dag er fuldstændige tilfredse med Lisbeth.

Efter opstart mødte vi så den anden pædagog. Fra dag 1 blev hun ved med "jeg fatter ikke hvad de siger". Min søn (tvillingerne er dreng+pige) var dybt oplykkelig og ville ikke være der mere. Efter et par dage hvor vi undrede over pædagogen spurgte hun mig så om vi var udlændinge.

ARG!

En ting er at hun antog os for værende udlændinge, det kan jeg kun smile af men at hun nægtede at forstå mine børn pga fordomme det ramte os hårdt. Vi "forklarede" vores danskhed og allerede dagen efter kom hun og fortalte at hun nu var begyndt at forstå dem.

Desværre var min søn nu allerede så ked af ikke at blive forstået at han ikke bare græd når han blev afleveret men råbte, skreg og løb efter mig. Det var så forfærdeligt at efterlade ham men noget jeg følte mig nødtsaget til for hans skyld. Flere gange måtte jeg dog erfare at det betød at han slet ikke spiste før jeg hentede ham og på trods af at de vidste at jeg var hjemme så var der INGEN der ringede efter mig.

Den dårlige start fortsatte imidlertidig også efter vi langt om længe fik vænnet sønnen til at være der til i det mindste lidt over middag.

- Selvom der i vores velkomstfolder stod at der ville være pædagog på hver stue fra kl. 8.00 så var dette mere undtagelsen end reglen indtil jeg tog en snak med dem. Derefter var det hvilken pædagog der måtte være ledig.

- Vi prøvede at vores søn havde stået enten med overtøj på indendørs hele dagen eller at han havde stået grædende ved hegnet udenfor. Heller ikke disse gange blev der ringet efter mig.

- En morgen hvor der manglede pædagog på stuen og min datters venner ikke var kommet blev hun utryg og ville derfor med hjem igen så hun holdte fast i mig så jeg ikke kunne gå. To pædagoger der stod ved siden af ignorede hende og det var derfor ikke før rengøringskonen spurgte hende om hun lige kunne hjælpe med noget i køkkenet at jeg kunne komme af sted.

- Min datters støvler var drivvåde efter at nogle unger (inkl. hende) havde hoppet i vandhuller. + grader var der meget lidt af men dog havde de ikke ringet og informeret mig så jeg kunne tage ekstra støvler med. Nej forældre er da helt okay med at trække sine børn igennem byens kolde gader i våde støvler. Efter brok fik jeg lov til at låne et par støvler hun kunne have på hjem.

- Den ene morgen erfarede jeg at deres navne + ting manglede fra deres rum. Jeg henvendte mig til lederen Emma hvorefter jeg fik den besked at de nu var kommet på en ny stue. Dette havde vi hverken fået at vide i børnehaven eller pr. skrift så vi kunne have forberedt børnene her især vores søn på skiftet.

I dag (efter 3 ugers ferie) fandt jeg så ud af noget nyt. For ca. ½ år siden var der en afstemning om madordning. Vi stemte nej tak og siden hørte vi intet så gik ud fra at det var blevet bortkastet. Det var det så åbenbart ikke. Forældrebestyrelsen havde bestemt at det skulle træde i kraft i dag og lederen havde så valgt IKKE at sende seddel med børnene hjem.

Da jeg spurgte om hvorfor det så ikke var slået op på deres hjemmeside var svaret at forældre alligevel ikke kiggede der. Hmm jeg gjorde og jeg er en forældre. Jeg er nok ikke den eneste men andre har måske opgivet fordi deres opslagstavlen derinde forbliver tom ligegyldig hvilke tiltag der er også dem som i dette tilfælde betyder en forældrebetaling.

Mine børn var langt fra de eneste der kom med madpakke i dag men dog hævdede lederen at der havde været en seddel hængt op i børnehaven (ved den indgangsdør der tidligere var blindet) og at det jo nok bare var os forældre der ikke checkede ordentlig op.

Jeg må indrømme at jeg blev meget sur og hævede stemmen gevaldigt af hende. Da hun hårdnakket blev ved med at undskylde hendes mangel på at informere os forældre rigtigt, med at det var forældrene der ikke kiggede de rigtige steder så gik jeg.

Min søn er meget speciel når det kommer til mad og eftersom han allerede flere gange har nægtet at spise der ovre pga han følte sig utilpas der så er vi jo absolut ikke meget for en ordning der kan betyde at han ikke får mad. De har jo allerede vist at de ikke ringer efter mig.

Prøvede at nævne for lederen at man jo kunne have gjort den madordning frivillig istedet for tvang men dette er jo uhørt. Det får de ikke nok ud af. Hmm.

Jeg må indrømme at jeg jo se det som værende lederens job at informere forældrene om "drastiske" ændringer i vores børns hverdag men hvor vi udemærket kunne få seddel med hjem da de lavede det om til en motorisk børnehave (vrøvl) så er der ingen grund til seddel hvis det kunne betyde at forældre enten ville klage eller tage deres børn ud af hvad de nemlig er, den ENESTE børnehave i byen som mener at forældre skal tvinges til madordning.

Jeg ved hvad I tænker. Er I utilfredse så flyt dem over i en anden. Vel i dag 1/8 2011 har de været skrevet op til 3 forskellige i 4 måneder men pga børneantallet i byen er større end antal pladser (dog har de lukket flere pladser ned selv i år) så skal vi nok være mere end heldige hvis de får en plads inden de til næste år skal starte i skole.

Pt. studerer jeg hjemmefra så kunne egentlig tage dem helt ud af børnehaven men det vil betyde en langsommere udvikling af deres sprog + min søn kunne virkelig trænge til at blive lidt mere social. 1 år til skole betyder at jeg ikke føler at jeg kan gøre det eftersom det har betydning for deres videre udvikling som individer. En udvikling som er noget nemmere hvis man taler forståeligt.

Grund til denne skrivelse: Vel ifølge Gaia's leder Emma så læser forældre jo alligevel ikke hjemmesider så kan umuligt betyde noget for deres omdømme :-) Denne begrundelse bruger hun i hvert fald til hvorfor vigtige oplysninger ikke opsættes på deres hjemmeside så forældre i ro og mag kan læse dem hjemmefra istedet for at finde ud af det på dagen og derved ikke have mulighed for at klage skulle man have lyst til det.



Sidst Opdateret: 05-02-2017 13:15:30
Copyright © 2002 - 2017 Nathali Eg