Del på Facebook

Alkoholisme

Alkoholisme er en sygdom der gør det svært at styre sit alkoholforbrug. I nogle tilfælde er sygdommen genetisk arvelig og typisk går den fra far til søn men der findes også tilfælde med mor og/eller datter. Genetisk disponeret for alkoholisme er dog ikke ensbetydende med at man bliver alkoholiker.

Genetisk arvemasse er nemlig ikke det eneste der kan have betydning for alkoholisme. Det kan i høj grad også have noget med opvækst, miljø og åbenhed at gøre. Ikke alle alkoholikere er genetisk disponeret og ikke alle kan f.eks. give deres opvækst skylden for deres alkohol misbrug.

Et misbrug starter typisk helt uskyldigt med et par øl om dagen som så stille og roligt bliver til flere og flere. Kroppen vænner sig efterhånden til den mængde alkohol der indtages og alkoholikeren vil derfor føle trang til at indtage mere og mere for at opnå den samme tilfredsstillelse som de følte i starten da de begyndte at drikke.

Efterhånden som forbruget af alkohol tager til vil det begynde at få en negativ indvirkning på alkoholikerens hverdag. Dette kan være på arbejdspladsen pga f.eks. udeblivelse fra arbejdet, arbejde i påvirket tilstand, humørsvingninger m.m. Familien vil mærke det mere end andre især fordi familie normalt udholder mere i håb om at hjælpe end feks. chefen på arbejdet gør. Netop derfor kan pårørende have stor brug for hjælp både under og efter et misbrug.

Nogle vil altid hævde at alkoholisme er selvforskyldt men dette er ikke helt korrekt. De som er genetisk disponeret for det har f.eks. ikke selv valgt dette. Mange alkoholikere anser slet ikke deres misbrug som alkoholisme. De mener selv at de drikker under kontrol og derfor kan der gå lang tid før en alkoholiker får hjælp. I nogle tilfælde sker det faktisk først når misbruget har en sådan påvirkning at det får tragediske følger.

Der findes ingen rigtig behandling men der findes afvænning dvs en alkoholiker bliver aldrig rask men han/hun kan lære at leve uden alkohol. Der vil dog altid være den risiko at en afvænnet alkoholiker begynder at drikke igen. Nogle har brug for støtte for at bryde deres misbrug mens andre har brug for at omverden vender en ryggen før de forstår alvoren.

Kender man en som man mistænker for at have et misbrug kan det være en god ide at søge rådgivning på et misbrugscenter da det kan være svært at skulle "prøve sig frem" og man ønsker jo den bedst mulige hjælp til de som man holder af.


Sidst Opdateret: 05-02-2017 13:15:30
Copyright © 2002 - 2017 Nathali Eg