Del på Facebook

Limericks

Agamemnon:

Agamemnon kom hjem til sin stad

træt af rejsen og støvet, men glad.

Klytaimnestra hans Viv

stod i porten lidt stiv

og sa': "elskede, hvad med et bad?".

Apollon & Marsyas:

Vi har mundheldet: "Tab og Vind

i en dyst med det samme sind." -

Men da Marsyas vejred,

at Apollon nok sejred,

gik han ud af sit gode skind!

Athenes fødsel:

Da Athene er gud for forstanden,

blev hun fostret i ho´det på manden;

og dengang hun sprang ud

af den himmelske gud,

røg der altså en finke af panden.

Demeter & Hades:

Medens Kore i Hades formulder,

går Demeter af sorg og får kuller,

- og indbudt som gæst

til Tantalos' fest,

får hun osse den kolde skulder.

Herakles & Deianeira:

Dengang Herakles ønsked' at snappe

sig en pige, så sagde den skrappe

Deianeira jaloux:

"Hvis han snyder mig nu,

skal jeg nok tage ham på min kappe!"

Ixion:

En gudinde som Hera var fager;

dog blev Ixion's glæde kun mager,

for den sæd han ku' spy,

den forsvandt i en sky,

om blev mor til den første Kentaur.

Jason:

Hvis det gyldne skind man vil tage

fra dets vogter: den søvnløse drage,

må der kvindelist til.

Og dens pris? - At man vil

ta' en heks som Medea til mage!

Pan & Syrinx:

Hvordan slipper jeg trolden af hånde?

Råbte Syrinx - forfulgt - i sin vånde.

Hun blev straks til et siv,

som kun vågner til liv,

når det fyldes af skovgudens ånde.

Pandora:

Når ens sår først begynder at væske,

fordi mennesker blir altfor træske,

et fortvivlsens råb:

"Men hvor er der dog håb?"

får man som svar: "I Pandora'es æske."

Selene & Endymion:

Når Selene med smægtende blikke

ser Endymion sovende ligge,

er hun ude på pjat,

men må indrømme at,

når man sover, så synder man ikke.

Theseus & Aigeus:

Ved sin glemsomhed Theseus har fejlet:

Da hans fartøj i havet sig spejled'

sa'e Aigeus, nervøs:

"det ser sort ud" og fnøs:

"med det skib er min skæbne besejlet!"

Zeus & Kallisto:

Som gudinde var Zeus så plausibel,

at Kallisto blev varm og sensibel;

hendes kyskhed svandt væk,

men hun stivned af skræk,

da hans elskov med ét blev penibel!

Zeus & Metis:

Imod Metis var Zeus meget kærlig;

hendes kløgt blev ham snart uundværlig,

så han slugte den råt.

- Det er ikke så godt,

når en gud bliver videbegærlig.

Sidst Opdateret: 05-02-2017 13:15:30
Copyright © 2002 - 2017 Nathali Eg